Bred aftale sikrer naboer kompensation for støj fra F35-kampfly

Cirka 250 millioner kroner bliver sat af til naboer, der bliver generet af støjen fra kommende F35-kampfly.

F-35

Der er indgået en aftale om kompensation til naboer for støj fra kommende F35-kampfly ved Flyvestation Skrydstrup.

S-regeringen og de øvrige partier bag forsvarsforliget, det vil sige Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative, De Radikale og Liberal Alliance, har aftalt en kompensationsmodel, skriver Forsvarsministeriet på sin hjemmeside.

LÆS OGSÅ :  Lektor ved Forsvarsakademiet: Nye kampfly mindsker Danmarks militære aktivitet

Aftalen sikrer cirka 250 millioner kroner til de naboer, der bliver støjmæssigt påvirket af nye F35-kampfly ved Flyvestation Skrydstrup.

Pengene, som skal holdes inden for det samlede kampflybudget, skal bruges på opkøb af huse og støjisolering.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) er tilfreds med aftalen:

LÆS OGSÅ :  Hjælp på vej til støjramte F-35-naboer

– Vi er nået frem til en retfærdig og ambitiøs støjkompensationsmodel, siger hun i en pressemeddelelse.

– En model, der sikrer, at flyvevåbnet kan beskytte Danmark og danskerne, samtidig med at naboerne til Flyvestation Skrydstrup bliver behandlet ordentligt.

– Det handler om Danmarks sikkerhed, men det handler også om godt naboskab, siger Trine Bramsen.

LÆS OGSÅ :  Konservative vil have flere kampfly og mere pilotuddannelse

Modellen sikrer støjkompensation til over 1600 boliger i området omkring Flyvestation Skrydstrup.

Beboerne i de 117 mest støjbelastede huse får også et tilbud om, at staten opkøber deres huse. Dette tilbud gælder i ti år.

 

/ritzau/

Skrevet af KrigerenDK

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loader…

0

Din reaktion / kommentar ? Du kan enten vælge at benytte via Facebook, eller nederst (standard kommentar)

0 kommentarer