Boganmeldelse : Tæt på

 ”Tæt på” hedder bogen, der med egne ord gerne vil fortælle historien om unge, danske soldater i Helmand. Det gør den så langtfra. Den fortæller en historie om en ung, kvindelig fotograf, der bliver såret af en IED-påkørsel, mens hun er i Afghanistan for at fotografere. Alt ender heldigvis godt og med en hyldest til livet. Sympatisk, men trivielt.

Af Jeanette Serritzlev

Lad det være sagt straks; Maria Giørtz-Behrens er en dygtig fotograf, hvis billeder jeg beundrer. Halvdelen af bogen ”Tæt på – fotograf i Afghanistan” er en visuel nydelse. Hun forstår at fange stemninger og øjeblikke. Det er samme fotograf, der har lavet soldaterkalenderen, som læsere af Krigeren.dk måske vil kende. Igen et flot arbejde, jeg selv har haft hængende.

Annonce
Annonce

Men. Desværre er anden halvdel af bogen fyldt ud med feriebilleder fra fronten. Af Maria selv. Sødt – hvis læseren var moderen, broderen eller veninden. Men her? ”Maria i Bastion”, ”Maria med vandflaske i Patrol Base Line”, ”Maria dufter til en opiumsblomst”, ”Maria venter på en helikopter”, ”Maria i en Herluces” – hvor billedteksten understreger, at det er vigtig at have sikkerhedsudrustningen på, herunder fragmentationsbriller. De hænger så på hendes vest. Men hun smiler sødt til fotografen.

Hvorfor skal jeg se dem?

Fotografen er i Afghanistan for at tage billeder til en ny kalender, men er der samtidig, fordi det giver hende mulighed for at besøge kæresten, der er udsendt soldat. Anledningen til bogen er en IED-påkørsel, som konsekvent omtales som en ’vejsidebombe’. Billederne fra felthospitalet, af arret m.v. giver derfor god mening, men det andet understreger fornemmelsen af krigsturisme.

Der er ingen tvivl om, hun beundrer soldaterne, og at hun trives derude. Hun ser sig selv som en del af flokken. Så meget endda, at hun render rundt i uniform. Hvad en civil journalist gør i en sådan, kan undre en gammel presseofficer. Men nogen må jo have taget stilling til det. Det må man da forvente. Eller håbe.

Jeg ser gerne mange flere foto taget af Maria Giørtz-Behrens, også gerne krigsbilleder. Også gerne fotobøger. Men turistbillederne må hun godt beholde i feriealbummet.

Bogen er fortalt til Anne-Sofie Storm Wesche, der er uddannet fortællende journalist, fremgår det af omslaget. Det gør ikke teksten bedre. Det handler om erfaringer og en oplevelse, der utvivlsomt har mærket hovedpersonen for livet, men som beskrevet med klichéer og trivialiteter. Vi møder ”den blege engel” på felthospitalet. Som hun naturligvis møder igen. Rune hedder han. ”Englen har et navn,” lyder det. Senere hører vi, at ”julen er min højborg. Den er fast forankret i mit væsen, og traditioner er derfor helt essentielle for, at julen bliver god.”

Næ, dog.

Og så det klassiske brok, når det gælder denne slags bøger: Teksten vidner om manglen på faglig indsigt eller ydmygheden til at få nogen, der besidder den, til at læse kritisk korrektur.

En god soldat er ikke nødvendigvis nogen god forfatter. Det samme gælder fotografer. Og fortællende journalister.

Jeanette Serritzlev

Skrevet by Jeanette Serritzlev

Hun har i mere end 10 år beskæftiget sig med information og kommunikation i Forsvaret.
Hun er analytiker på Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet, hvor hun arbejder med forskellige former for information og påvirkning. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og kommunikation samt Master i Militære Studier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *