– En fængende bog for fagfolk og interesserede. En grundig og tiltrængt beskrivelse af en våbenart, der trods det, at være et af krigshistoriens store tabuer, har været anvendt med stor succes fra middelalderens kongemord til nutidens Counter-IED operationer.

Lars Møller, forfatter til blandt andre ”Operation Bøllebank” (2001) og ”Vi slår ihjel og lever med det” (2010), fik sit første møde med en snigskytte i Bosnien i 1994, da han under en samtale med en Bosnisk kompagnichef ved frontlinjen i ”Doboj-fingeren”, overværer en ti-tolvårig dreng, blive skudt i hovedet. Lars Møller står så tæt på, at blod og hjernemasse rammer ham i ansigtet.  Lars Møller starter bogen med en detaljeret beskrivelse af denne episode.

Snigskytter Lars Reinhardt MøllerBogens 320 tykke sider, starter med en definition af snigskytten og Møller fører læseren ind i begreber, termer og aspekter af ”snigskytteriet”, som skaber et nogenlunde grundlag for at forstå dette meget tekniske emne. Eksempelvis beskrives træningen, udvælgelsen, psykologien (groft) og ikke mindst de rent våbentekniske ting, som ballistik, ammunition osv.

Herefter følger en kronologisk og kapitel opdelt gennemgang af de største konflikter. Fra den amerikanske borgerkrig til krigen i Afghanistan. Han starter kapitlerne med en beskrivelse af den teknologiske udvikling, som skete i den pågældende periode, hvilket kan blive lidt tungt, hvis ikke man har en interesse i det. Det var ikke tilfældet her, og jeg fik en tiltrængt lektion.

Der rundes af med en gennemgang af de danske finskytter.
Bogen indeholder illustrationer, mest af våben, men der kunne nu sagtens have været mange flere. Den primære målgruppe taget i betragtning, så går det nu nok alligevel, men man skal altså være indstillet på, at trænge til lidt billeder under Møllers fængslende beskrivelser af et utal af episoder og situationer, hvor snigskytter (ven eller fjende) har været indsat. ’Lige fra pelsjægerne i Louisianas sumpe over vinterkrigen i Finland, hvor en lille gruppe jægere på ski kæmpede imod den røde hær, til Vietnams jungle og vore dages ørkenkrige.’

Jeg skriver i indledningen af denne anmeldelse grundig. Grundig fordi Møller med henvisning til ikke mindre end 1200 noter og kilder, portrætterer et hav af historiens snigskytter, herunder legender som finnen Simo Häyhä, der under vinterkrigen i 1939-40 på under 100 dage, dræbte over 500 russere. Vassili Zaitsev, (udødeliggjort i Hollywood filmen, Enemy at the Gates), som en del af den russiske propagandamaskine plukkede tyskere under kampen om Stalingrad.

Carlos ”White Feather” Hathcock, den amerikanske Marine Sniper, som under en fire dage lang stalk, sneg sig ind og dræbte en Nordvietnamesisk general i sit eget hovedkvarter. Men også unavngivne, såsom tyskeren, der under offensiven i 1944, bremsede et sovjetisk angreb ved at skyde 8 chefer.
Møller må siges at have sat sig ind i emnet i en grad, der vækker misundelse hos kampskolens fagressort.

Han kommer så grundigt rundt om finskyttehistorien, at bogen formentlig vil blive en del af pensum på den danske finskytteuddannelse. Og jeg vil rose obersten for, at han på vanlig usentimental manér og 150 års eksempler, belyser hvor uhyre effektiv en finskytte kan være, hvis han er udrustet, uddannet og indsat rigtigt!

 

Læs uddrag fra bogen her


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

OVERBLIK OVER ANMELDELSER
Rating
Hans Lundgaard
Uddannet finskytte. Udsendt flere gange. I dag ansvarlig for finskytteuddannelsen ved Hærens Kampskole.

5 KOMMENTARER

  1. Jeg er næsten færdig med bogen, det er en kanon god bog, som man har svært ved at ligge fra sig når man først får begyndt, så den kan jeg varmt anbefale…. personligt ville jeg gerne ha haft en planche hvor divs. rifler var på som bliver beskrevet.

EFTERLAD ET SVAR