Boganmeldelse: Guide til Danmarks indkøb af nye kampfly

Hvorfor skal vi købe nye kampfly, hvilke politiske dagsordener spiller ind, hvad er det for fly vi kigger på og hvad er deres styrker og svagheder?

Danmarks indkøb af nye kampfly er et stort og komplekst emne. Der har ikke været den offentlige opmærksomhed og debat om emnet, og det kan derfor være svært at få det store overblik over indkøbet, der formentlig vil beløbe sig til et sted mellem 20 og 30 mia. kroner i anskaffelsespris og mellem 60 og 90 mia. kroner i flyenes samlede levetid over 30 til 40 år.

“Guide til Danmarks indkøb af nye kampfly” er en 40 siders (A4) bog/ hæfte, som giver dig et indblik i hele processen og de overvejelser der gøres når valget af kampfly skal træffes.
Det er ikke nødvendigt med en baggrundsviden omkring kampfly, eller forsvarsindkøb. Du bliver guidet igennem historien og baggrunden for indkøbet, kandidaternes styrker og svagheder, om storpolitik, alliancer og lobbyisme.

Annonce
Annonce

Den er skrevet i øjenhøjde og i et sprog så alle kan være med. Virkelig!

LÆS OGSÅ : Nye kampfly – hvad er det vi køber og hvornår

Bogen er yderst aktuel, da man er i den sidste fase. Et programkontor under Forsvarsministeriet evaluerer nemlig lige nu de tre kandidater, og politikerne skal i år skal vælge hvilket fly, der skal forhandles videre med.

“Det er tre meget forskellige fly, der er tilbage i den danske konkurrence. Fly der har vidt forskellige styrker og svagheder. Det betyder, at vi har mulighed for at træffe et klart valg alt afhængig af hvad vi vægter højest.“

Om Danmark overhovedet bør anskaffe sig nye kampfly, kommer bogen ikke ind på. Den er beslutning er allerede taget, efter ønske fra et bredt politisk flertal.

LÆS OGSÅ :  Køb af nye kampfly får det endelige grønne lys

LÆS OGSÅ : Et kig på F-18 Super Hornet ved Oceana Naval Air Station

Forfatteren Andreas Krog er hverken for eller imod indkøbet af nye kampfly. Men da der hele vejen igennem har været et bredt politisk flertal for indkøbet, og da ingen andre medier indtil nu for alvor har beskæftiget sig med det, så har han påtaget sig opgaven, og kalder sig skatteydernes repræsentant og vagthund.

Forfatteren har fulgt indkøbet af nye kampfly meget tæt, og han kan som den eneste journalist herhjemme prale af, at han har formidlet kontinuerligt om det siden 2008. Det har han gjort via sin blog nytkampfly.dk og ved at holde foredrag om emnet. Bevares der er andre journalister der har beskæftiget sig med emnet, måske mere af pligt end af lyst. For det er nemt at blive hægtet af, i denne lange, langsommelige og komplekse process.

LÆS OGSÅ : Her er listerne over Forsvarets større materielindkøb anno 2015

Det er Danmarkshistoriens største våbenkøb – et historisk valg, som får konsekvenser for Danmarks sikkerhedspolitik de næste 30 år.

“I Forsvaret er Hæren og Søværnets folk naturligvis meget opmærksomme på, at indkøb af nyt isenkram i milliardklassen til Flyvevåbnet kan risikere at lægge et meget stort beslag på forsvarets materielbudget. Søværnet har netop modtaget tre nye fregatter og Hæren er midt i at anskaffe nyt artilleri og nye pansrede mandskabsvogne for et større milliardbeløb. Men det afholder ikke de to værns folk fra at holde tæt øje med indkøbet“

40 sider lyder måske ikke af meget, når det handler om et så stort og komplekst emne. Men er et godt sted at starte, for alt fedt og mellemregninger er barberet væk (det kan du læse på nytkampfly.dk) og du er ca. 7 år klogere på en milliard investering og et typevalg som Danmark skal foretage i år.

LÆS OGSÅ :  Claus Hjort åbner for ny placering af kampfly i Skrydstrup

Bogen / guiden der koster fra 79,-kr (e-pub), kan købes på nytkampfly.dk.

Danmarkhistoriens største våbenkøb er et stort og komplekst emne. Men når du har læst de 40 sider er du ca. syv år klogere på en milliard beslutning der snart skal træffes.
Rating
Sprog: Dansk
ISBN-13: 9788799800728
Sideantal: 45
Forlag: Andreas Krog Medier ApS
Udgivet: 28-01-2015
Udgives som: E-pub, PDF eller alm. bog
4.5

Christian Sundsdal

Skrevet by Christian Sundsdal

....

En kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Holdingselskab bag forhindringsløb under konkurs

Power Pot V