Boganmeldelse: Tilbagetoget, Hitlers første nederlag

Den 22. Juni 1941 invaderede tyske styrker Sovjetunionen. Den røde hær kunne ikke stille ret meget op og Stalin havde intet at sætte ind og kunne ikke stoppe end tyske fremrykning.

I begyndelsen af oktober 1941 indledtes operation Tyfon, angrebet på Moskva. En operation som ifølge Hitler og den øverste hærledelse med stor selvsikkerhed forventede, at være afsluttet i løbet af kort tid og inden vinteren kom.

Her tager bogen virkelig fat. Gennem militær historien og fra dagbøger og interviews er man virkelig med i kølvandet på den tyske hær. Den måde hvor den militærhistoriske er beskrevet er det ikke i detaljen taktisk eller strategisk, men man får en ide om hvor man er. Man følger menige soldater som er ganske sejrsvante og deres oplevelser. Det virker meget troværdigt og relevant da oplevelserne er hentet fra de mange dagbøger som forfatteren har haft adgang til.
Den tyske hær var langt hjemmefra og vinteren kommer med -30 graders frost hvilket gjorde at våben frøs fast, og motorer ikke kunne starte. Intet vintertøj var udleveret til de tyske soldater. Forsyninger af mad, ammunition og alt andet en fremrykkende hær skulle bruge, kunne ikke komme frem. Man måtte efter bedste evne prøve at få forsyninger frem med hestevogne og slæder. Man havde overhovedet ikke forberedt sig til vinteren. En tysk soldat skriver “Jorden er frossen og hård som sten, hakker og spader gør intet indtryk på den. Kun ved brug af håndgranater og sprængstof kan vi lave et lavt hul til en grav”.

Annonce
Annonce

Den tyske propaganda har allerede fortalt, at Moskva stort set var faldet. Hvilket ikke passede med den virkelighed som de allerforreste tyske enheder oplevede. De oplevede at de russiske soldater kæmpede mere og mere indædt. Og at mængden af russiske soldater blev større. Stalin udskrev fabriksarbejdere og løslod fanger fra fængsler og sendte disse ud og for at bremse den tyske hær. Fabriksarbejderne og de løsladte fanger kom aldrig hjem igen.
Hitler sagde at den røde hær var slået og et sidste angreb på Moskva ville knække Sovjetunionen og sejren ville være hjemme.

LÆS OGSÅ :  Sovjetistan – det glemte land

Den sidste offensiv mod Moskva blev indledt med soldater som havde forfrysninger, intet at spise og våben som ikke fungerede. Ligesom mængden af soldater slet ikke var tilstrækkelig.

Ikke overraskende går denne offensiv meget hurtigt i stå, og den tyske værnemagt havde tabt pusten. Da det så allerværst ud, slog den røde hær til. Man havde fået opbygget divisioner og fået hentet divisioner fra fjerne egne ind til forsvaret af Moskva. Den røde hær ledelse vidste hvordan det ville gå for fjenden, når vinteren fik fat.
Nu måtte den tyske hær trække sig tilbage og da man ikke havde forventet at krigslykken kunne vende, så blev det et kaotisk tilbagetog hvor hundredtusindvis af tyske soldater omkom i kulden, tyske soldater som blev indhentet af den røde hær, taget til fange eller skudt. Uerstattelige mængder mængder materiel måtte efterlades. En lidelseshistorie er i gang og man er som læser med på denne rædsels tur. Som ikke er for sarte sjæle.

Man får også et indblik hvordan krigen brutalitet berørte civilbefolkningen, når først den røde hær brænder landsby efter landsby ned da den trækker sig tilbage mod Moskva. Og da det tyske tilbagetog kommer den anden vej og brænder landsby efter landsby ned. Hvor civilbefolkningen uden tag over hovedet i -30 graders frost og uden mad må lide.
Den tyske tilbagegang skal stoppes med et mirakel, det kommer general Model med. Den meget dygtige general, får vendt det hovedløse tilbagetog til en sammenhængende front. Som tog initiativet og styring på slagmarken, ved igen at angribe den røde hær.

LÆS OGSÅ :  Sovjetistan – det glemte land

Den røde hær gentog den tyske fejl, man var kommet langt frem og derved lange forsyningslinier. En russisk soldat skrev “Vores suppe smager nu af vand”. Ligesom ammunitionen var ved at blive opbrugt.

Stalins tror på at den tyske værnemagt er slået og at vejen til Berlin var åben. Derfor pressede han sin hær fremad, uden en sammenhængende strategi. Da tyskerne angreb blev overraskelse som ved Moskva stor og ødelæggende, nu for den røde hær. 14 dage tog det tyskerne at stabilisere fronten og få initiativet tilbage og samtidigt få omringe og udslette hele russiske divisioner. Alle forsøg på at bryde ud af omringelse eller komme omringet enheder til hjælp blev afvist af tyskerne. Antallet at døde russiske soldater stiger til ufattelige og ukendte mængder.

På begge sider af fronten har man oplevet en brutalitet som man ikke i sin vildeste fantasi kan tænke sig til. Nu har begge parter oplevet fremgang og tilbagegang, nu kommer foråret og kampene kan for alvor komme i gang igen.

Her stopper bogen – desværre, for det er en meget spændende bog, hvor jeg som læser oplevede at være med ude i kulden og opleve en uhørt brutalitet. En meget læsevenlig bog, fortalt på en  indlevende måde. Militær strategi skal man være meget interesseret i, før man synes det er interessant at læse om slagmarkens detaljer. Her får man et meget fint billede af hvordan og hvor man er ved en given historie. Soldaternes oplevelser og tanker bliver meget fint flettet ind i historien. Ligesom man som læser får den nødvendige indblik i den øverste ledelses tanker og styring af slagets gang, mange kilometer væk i et opvarmet hus med maven fuld.

Bogen er ikke for sarte sjæle, men bør læses.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *