Betjent ramt af vådeskud ved synagoge i København

En person fra Forsvaret har ramt en politibetjent ved et vådeskud, bekræfter Københavns Politi.

Arkivfoto: Forsvarsgalleriet

Betjenten er ramt i armen af skuddet, der er faldet i vagtstuen. Det oplyser Tasja Parize, der er kommunikationschef ved Københavns Politi.

– Det er en af forsvarets folk, der er kommet til at afgive et vådeskud, som rammer en betjent i armen i vagtstuen inde i synagogen, siger hun.

Hun oplyser, at betjenten hverken er i livsfare eller i en kritisk tilstand. Han er dog såret og er blevet fragtet til hospitalet.

Annonce
Annonce

Også Forsvaret bekræfter, at episoden har fundet sted.

– Vi kan bekræfte, at der har været en hændelse, hvor en soldat har afgivet vådeskud og ramt en betjent, siger chef for Operationsstaben i Værnsfælles Forsvarskommando, Kenneth Pedersen.

– Det er naturligvis en ulykkelig situation, men nu må vi afvente en undersøgelse af, hvad der nærmere er sket, siger Kenneth Pedersen.

LÆS OGSÅ :  Vådeskud ved synagoge ender med sigtelse til soldat

Hverken Tasja Parize eller Forsvaret oplyser under hvilke omstændigheder, skuddet er faldet. Sagen bliver nu undersøgt. Ifølge Forsvaret vil Forsvarets Auditørkorps undersøge episoden.
Betjente har siden september sidste år haft selskab af soldater i bevogtningen af synagogen.

Soldaterne er til enhver tid underordnet et medlem af politiet, oplyste rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg ved indsættelsen af soldaterne.

/ritzau/

2 kommentarer

Skriv et svar
  1. Ja først en Betjent der ikke kunne betjene sit våben ved at magasinet ikke var ordentligt sat på da der blev skudt en person og nu en soldat det er gået galt for, det skulle lige være en hjemmeværns mand der havde gjort det, så var der skrevet stolpe op og ned at HJV er nogle kludder hoved der ikke kan betjene sit våben trods at der flere HJV folk der er bedre en betjente og forsvarets soldater til at betjene våben Jens Kronborg
    28 år i HJV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *