Besætning på ABSALON : ’Det er ikke sjovt mere’

Arkivfoto: Forsvarsgalleriet

Inden for det seneste år har flere og flere besætningsmedlemmer fra de fleksible støtteskibe ABSALON og ESBERN SNARE søgt væk. Enten fra forsvaret eller fra de to skibe til andre funktioner i søværnet. Årsagerne er flere men blandt begrundelserne er; umulig planlægning, mange sejladser og for trange forhold om bord.

Det kræver sin mand –og kvinde at høre til en operativ enhed. Især når denne enhed skal være klar til indsats, uanset hvor i verden det må være, med meget kort varsel døgnet rundt og året rundt. Det ved man selvfølgelig godt, når man tegner kontrakt med enheden, og for mange er det da også en livsstil, de tri­ves med i kortere eller længere tid.

Før var det ’vores skib’. Nu er det bare blevet et job

Men efterhånden bliver denne tid kortere og kortere for flere og flere. To af søværnets travle operative enheder er de fleksible støt­teskibe ABSALON og ESBERN SNARE. Siden 2008 har de og deres besætninger med meget få afbrydelser, på skift været indsat i Adenbugten og ud for Syriens kyster.
Besætningerne er af sted cirka tre måneder ad gangen, og når de kommer hjem, er det ikke kun til afvikling af ferie. Måske skal skibet på værft eller ud på en aktuel øvelse, og så må familien altså nøjes med et hurtigt goddag og farvel igen. Med lodder og trisser lykkedes det ABSALONs besætning af få en hel sommerferie på de tre sammenliggende uger, inden det gik løs igen, men ellers er det småt med fritid.

De seneste to besætningsskifte har da også ført til et bredt skifte i selve personel­let. På begge besætninger har man måttet tage afsked med op imod 25 procent af stam­ besætningen, fordi de enten fik hyre andre steder i søværnet eller valgte at forlade For­svaret helt.

-­ Der vil altid være nogen, der stopper af den ene eller anden årsag. Men efterhånden er det ret mange, vi må sige farvel til, og det kan jo ikke undgå at mærkes. Mange af dem er erfarne folk på vitale poster, siger fælles­ tillidsmand Tommy Haupt, der selv hører til stambesætningen på ABSALON.

Han lægger heller ikke skjul på, at han godt forstår de kolleger, der nu siger stop. Det kan forklares i en eneste linje; det er ikke sjovt længere.

Stressende dagligdag

Nu behøver ens arbejde jo ikke nødvendigvis være sjovt hele tiden. Men når der efterhån­den er længere og længere mellem smilene, og det daglige arbejde nærmer sig noget, der både er stressende, surt og plagsomt, så må man nødvendigvis også lige standse op og overveje, om man skal fortsætte eller se sig om efter noget andet. Og det er altså det, flere og flere blandt besætningerne har gjort.

Denne eftermiddag har CS journalisten sat Tommy Haupt og nogle af hans kolleger stævne på ABSALON. Skibet er ved at gøre klar til nogle dages øvelse, men gruppen, der repræsenterer både konstabler, marinespe­cialister og befalingsmænd, tager sig alligevel tid til en grundig snak tværs over bordet om situationens alvor.

At det virkelig ikke er ’sjovt mere’, under­streges også af, at gruppen ønsker at være anonym. De føler simpelthen, at det vil få ubehagelige konsekvenser, hvis de står frem med navn efter en ærlig og åben snak.

Blandt det, der bliver lagt frem, er også en forståelig træthed efter en del år med mange sejladser. En forståelig træthed efter en del år med mange sejladser. Afrika tur efterfulgt af øvelser. En Afrika tur med en hurtig om­ dirigering til RECSYR (kemiske våben ud af Syrien.red) trak desuden tænder. Flere gange oplever besætningen, at planer ændres med kort varsel. Det er forståeligt som operativ enhed, men det er også en stressende faktor, som let påvirker den enkelte. Det fører hen på et emne, som virkelig fylder meget hos de fremmødte; planlægning. Eller rettere; en planlægning, der hele tiden ændres og som følge deraf, efterlader besætningen forvir­ rede og stressede.
­- Det er simpelthen ikke i orden, fastslår Tommy Haupt, og gruppen supplerer med samstemmende nik.

Nogle af de punkter, de nævner i forbindelse med planlægning, er også logistikken. Hvordan der bliver flyttet rundt i lukaf’erne for at gøre plads til så mange som muligt, få og korte havneophold, manglende plads i det fly, der skal bringe dem hjem efter endt tjene­ste (når der er tørnet med en ny besætning), uniformsdele og bagage, der ikke når frem.
-­ Vi føler mange gange, at vi er anden prioritering, lyder det fra gruppen.
­- Vi har været af sted så mange gange, at man skulle tro, vi havde lært af erfaringerne. Det burde blive bedre, men det gør det ikke. Det bliver faktisk kun værre, tilføjer en an den.
­- Vi får også ny ledelse med hver gang, og de bruger meget tid på at starte op forfra. Vi bliver behandlet som børn, konkluderes det.

Brede skotter mellem graderne

Uvilkårligt kommer man ind på, at tonen om bord også er ændret. Afstanden mellem menige/ befalingsmænd og så officersgrup­pen synes pludselig stor. Der er brede skotter mellem grupperne, noget man ellers ikke har været vant til i flådens skibe.

– Det er som om, vi hele tiden får at vide; kan du ikke lide duften i bageriet, kan du jo bare forsvinde, påpeger en, og kammeraterne nikker igen.

Som Danmarks deltager i eksempelvis operation Ocean Shield (kampen mod pirateri i Adenbugten.red.)er det ikke kun stambesætningen, der sendes af sted. Til en operativ opgave som denne, knytter sig mange led, der også skal tilpasses. Eksempelvis den særlige ma­ritime indsatsstyrke, SMI, der består af militærpoliti og specialstyrker, primært fra frømandskorpset, jurister, efterret­ningsfolk, tolke, læge, sygeplejerske og præst. De gange Danmark har haft ledelsesansvar i operationen, har der des­ uden været søværnets taktiske stab om bord. Alt i alt har det øget antallet af folk på skibet, og det har igen betydet længere køer i kantinen, flere om hvert lukaf og i det hele taget flere om den i forvejen begrænsede plads på et moderne flåde­ fartøj. I tilgift har besætningen så også oplevet, at antallet af unge officerer, primært premierløjtnanter og kaptajnløjt­nanter er øget en del, udelukkende for at give unge officerer sejlerfaring.

Med mange officerer til forholdsvis få fartøjer, må der nødvendigvis puttes ekstra ind her og der, hvis alle skal opnå den eftertragtede træning til søs.

– Der er simpelthen ikke beskæftigelse nok til alle de ekstra folk. De seneste ture har vi jo heller ikke haft nogen tilfangetagelser el­ ler ransagning af formodede piratbåde, og det betyder så også, at hverken MP’er eller frøer har haft de store udfordringer. Så de har bare ’fyldt op’, og det er hverken tilfreds­stillende for dem eller os. De keder sig, og vi skuler til dem, fordi de ikke laver noget, mens vi har rygende travlt, fortæller en.

Tommy Haupt kender alt for godt problem­ stillingen.
-­ Det er jo fint nok, at der stort set ikke har været piratangreb eller mistanke om piratbåde i farvandet. Det viser jo, at vores indsats har virket. Men når det overhovedet bliver et pro­blem for os at se de mange om bord, der ikke rigtigt har noget at foretage sig, så er det jo bare fordi, hele situationen efterhånden er blevet så presset. Som stambesætning har vi jo rigeligt med opgaver, og så føler vi bare, at de andre fylder unødigt op. Det giver gnidninger, der alt sammen bare er med til at forstærke utilfreds­heden. Uretfærdigt eller ej, forklarer han.

-­ Det er de mange små ting, supplerer en anden.

Ingen forståelse fra ledelsen

I disse situationer føler besætningen ikke, at der er nogen forståelse at hente fra ledelsens side.
-­ De beskylder os bare for ikke at være fleksi­ble nok, lyder det.
-­ Igen er det bare; kan du ikke lide lugten i bageriet så gå, tilføjer en tredje.

Fællestillidsmanden indrømmer, at han ofte sammen med kollegerne føler, at ledelsen er tilbøjelig til at glemme personellet i den store helhed.
-­ Før var det ’vores skib’. Nu er det bare blevet et job, siger han dæmpet.

Det er helt igennem også indtrykket, at repræsentanterne her fra besætningen også har brug for at få lidt luft for deres frustrationer. Flere af dem har været med i en del år, og de er vant til, at man ikke bare piber for det mindste. Men de seneste måneder har været drøje.

-­ Det største problem er dog planfasthol­delse, og at der mangler informationer på flere niveauer, hvorfor trufne beslutninger først meldes ud i sidste øjeblik. Vi ønsker en højere grad af informationer. Også selv om skibsledelsen ikke er i stand til at levere en plan, som holder i tid og sted, så kan en melding om evt. planer og aktiviteter da også bruges. Informationsniveauet er dog blevet bedre på det seneste. Hvordan man ønsker at kommunikere informationer ud, må være op til ledelsen at vurdere, vi skal bare være opmærksomme på, at vi har personel, der ikke er til tjeneste så ofte som andre, fastslår Tommy Haupt.

Efter den nuværende planlægning, skal ABSALON først til Adenbugten igen i sidste kvartal af næste år. Indtil da byder skemaet på en del øvelsesvirksomhed og træning.
-­ Men lad os nu se, hvad der sker. Vi lader os ikke overraske mere, erkender fællestillidsmanden.

Et er i hvert fald sikkert. Når ABSALON næste gang stævner ud, er mellem hver fjerde og femte besætningsmedlem ny om bord.
­ – Chefen stiller selv sit hold, siger Forsva­rets ledelse jo. Jeg kan kun tilføje; at for tiden er der god plads på det hold, slutter Tommy Haupt.

Af Helle Kolding, Centralforeningen For Stampersonel (CS)

LÆS OGSÅ :  Danmark tager teten i Natos jagt på søminer

Comments

Skriv et svar
  1. Det er sgu typisk folk i flåden, de er uden tvivl dem der har det bedst i forsvaret men alligevel er det ikke godt nok!!! Vil I gerne tale om trænge forhold så sæt jer 10 mand i en PMV, fuld kampudrustning (den gamle radiator) i sommerperioden i Litauen uden aircondition og så kør rundt i 18 timer

    • Mads Materazzi Laustsen, kun 18 timer, og så var I ude igen. 10 mand i en PMV, hvor tit sker det??? Det er jo ikke jeres dagligdag….Hvis nu I 10 mand sad i den PMV i en uge eller to, så begynder du nok at nærme dig, hvis I vel og mærke gør det måned efter måned.

      130 meter stål, hvor der er 150 mennesker…i 3½ måned uden mulighed for at komme væk. INTET sted du kan være rigtig alene, det kræver altså meget af en person. På mission bor de fleste 4 mand sammen, hvor der er mindre plads end det I har i jeres telte. Har du været ude at sejle med en færge, hvor du har haft en lille kahyt? Sådan en lille 2 personers kahyt på en Stena færge…det er så dér der bor 4 mand, i 3-4 måneder.

      Og så kommer du sikkert med dette: Ja ja, så prøv at være væk i 6 måneder af gangen.
      Jo tak, det er der skam også flere i søværnet der har prøvet. Men så synes jeg lige du skal tænke på denne….. I er ude 6 måneder, men hvor længe går der så inden i kommer ud igen???? Et par år eller tre….
      Prøv du at være ude på mission 2×3 måneder hvert år, år efter år efter år…. Og de måneder hvor du så er hjemme, ja der er du sørme også ude at sejle. Du skal på øvelse rundt om i verden, øvelser som tager mellem 2 og 4 uger, du skal også med på rutinesejladser af en uges varighed eller mere, du skal på kursus, du skal have daglig tjeneste og vagt, og nå ja, du skal også lige deltage i en måneds missionsforberedelse inden næste udsendelse. Det er altså ikke unormalt, at man er HELT væk fra familien 8 til 9 måneder om året, og resten af året er mange kun hjemme i weekenderne. Læg dertil det faktum, at man INTET kan planlægge privat. 6 måneders planlægning, glem det…3 måneders, glem det…1 måned, tjaaaa….nogle gange, hvis du er heldig.

      Har mødt mange fra de andre værn, som alle tror søværnet har det som konger og dronninger. Men når først man fortæller hvordan tingene foregår, så bliver de chokeret.

      • På den største hangarskib i verden er der omkring 5000 ombord i de har ikke engang trappe men stiger istedet for jeg ser ikke problemet i 150

  2. det lyder lidt barnligt… de historier jeg har hørt fra min far, da han var i flåden og tjente på en korvet var forholdene langt mere trænge end dem jeg har set på et moderne krigsskib. De praktiske ting er vel noget der kan blive rettet op på. Med al respekt for soldaterne ombord det lyde som om curling børnene er kommet i forsvaret…

    • Det lyder nærmest som om at de forventede at det skulle være en krydstogt ferie. Og ikke sjovt er det meningen at det skal være sjovt at fange pirater?

  3. “Det er som om, vi hele tiden får at vide; kan du ikke lide duften i bageriet, kan du jo bare forsvinde, påpeger en, og kammeraterne nikker igen” sjovt som man tit hører den i forsvaret når man påpeger noget er forkert eller åndssvagt måske er det derfor så mange (værdifulde) kolleger skrider fra forsvaret?

  4. Jeg forstår dem sgu godt her de senere år, hvor de sejler omkring 200 dage om året, samt har daglig tjeneste på skibet når de ligger i havn. De er vel hjemme 135 dage om året… Det kræver noget! Desuden ligesom Syrien turen, hvor den ene besætning må blive udsendt i over 4 måneder – omkring en måned mere end planlagt + en ekstra udsendelse, da skibet skulle blive i middelhavet og den anden besætning som fik 28 dages forberedelse på, at de skulle væk fra venner og familie i næsten tre måneder, hvor de bare skulle have haft ro. Hvorefter der 6 uger efter er 100 dages udsendelse mere.
    Jeg kan kun være stolt over de mænd og kvinder som bruger så meget tid på det!! 2015 bliver ikke bedre…

    • hjemme menes fri og væk fra skibet… Desuden er de dage, hvor de er ‘hjemme’ også dage, hvor de skal transportere sig frem og tilbage til skibet. Min kæreste har nok ligget i sin egen seng omkring 100 dage i alt i 2014.. Men vi har været indstillet på det fra starten og er begge afklaret med det. Derfor gør det mig sur som pårørende at høre, at de ikke en gang kan tale til deres overordnede og løse problemerne med mistrivsel – menig som officer… Med det pres der konstant ligger på dem, så har de ret til at fortælle, hvad der kan gøres bedre, så deres kollegaer ikke flygter…

    • På det amerikanske hangarskib (Som er verdens største) er der omkring 5000 og de har ikke engang trapper men stiger, det er hvad jeg kalder trangt!

      • Hej Patrick kan du ikke se at din sammenligning på ingen måde er rimelig?

        Det vil altid være mulig at finde nogle som har det hårdere end en selv og til sidst ender vi jo ud med en børnesoldat fra Rwanda som har set og udført grusomme ting.

  5. Jeg er skadet soldat og kæmper med forsvaret om at få lov til bare at eksistere… jeg vil med største iver ,glæde og loyalitet gerne tage jobbet på bådene, no matter hvor mange gange jeg skulle ud og sejle… Men selvom jeg kan varetage en funktion… sååå puha sådan nogen som mig er ikke “velkommen” inden for forsvaret ranker…
    og hele den der self hjælper vi dem internt og eksternt.. kan jeg kun sige BS til… ihvertfalt internt delen til

    • Det sjove her er faktisk at der er andre af os der meget gerne vil ud og sejle noget mere, men fordi at vi er på det “forkerte” skib så kommer vi det ikke.

      Det er nok en ringe trøst, men du skal da være velkommen til en kop kaffe og en rundvisningen en dag. Ser at du kender mindst en ombord på Niels Juel hvor jeg sejler. :-)

  6. Kan tydelig hører på flertallet at de åbenbart ikke har klap forstand på virkeligheden. Ja det er nye lækre skibe med alt muligt fancy lort ombord, internet, tv, træningfaciliteter , lækkert mad osv. Men at se på de samme mennesker i 200 dage, plus en tidsplan samt hjemplan selv ikke skibene kender, låne besætninger osv…. DET STINKER. Om maden så er 5 stjernet så STINKER DET STADIGVÆK. Når man har set på de samme røvhuller i over 4 uger har en hver sømand med respekt for sig selv lyst til at begå mord, på et eller andet tidspunkt. Så lægger vi lige de sidste 2-3 måneder til. Så sidder der en masse mennesker med retarderet meninger. Kan i ikke gøre jeg selv den tjeneste, i det mindste at vide hvad i snakker om!!!!

  7. Til dagligt syns jeg ikke at det er trange kår, men under en intops med +50% besætning(læge, sygeplejesker, presse, frø, og diverse andre eksterne folk) så begynder det er være lidt stramt. Vi kan ikke udvide skibet på nogen måde, det kan man tros alt i nogle lejre i land.
    Mulighederne for fysisk træning er små, fut rummet er lille og lavt(vægt over hoved er ikke muligt) 2 løbebånd m.m. En del træner i helo hangaren/dækket, men det dur ikke hvis heloen er på stand-by eller inde i hangaren, og slet ikke hvis den flyver.
    Messeområderne kan heller ikke klare den store mængde ekstra folk.
    I det hele taget er der rigtig mange folk ombord.

    Og ja rigtig nok at der er en del lande der kigger på hvordan vi gør det, og hvordan vores skibe kan være så billige(under 1/4-1/2 pris) i forhold til hvad de giver. Men det er ikke de samme skibe det glemmer man bare lidt.

    Hver mand har mere end en opgave ombord, gerne flere. Det har man ofte heller ikke i andre flåder, så vi kan altså ikke sammenligne os på alle punkter med andre flåder.

    Jeg har været ud for at blive forlænget med en måned, med 24 timers varsel. Vi skulle lande i dk med fly og den anden besætning skulle ned til os, det blev aflyst ca en dag før og vi blev ombord og sejlede skibet hjem. Syns I det lyder fair over for familien der hjemme? Skide være med den ekstra måned men varslet er godt nok kort, og det gives ikke en “bonus” eller noget i den stil.

    De hærfolk der har været med mens jeg har været af sted fortalte de det var den sværeste mission for dem at finde folk til. Om det er søsygen eller hvad ved jeg ikke men et eller andet er der vel galt. Maden fejler ihvertfald ikke noget så det er ikke på det punkt at den er gal. ;-)

    • Det var et godt og sagligt svar. Jeg har selv prøvet at skulle på øvelse i Østersøen i 14 dage. Dagen før vi skulle sejle med Thetis fik vi forlænget togtet til 2 måneder og så var den sommer ødelagt for besætningen og deres familier og pårørende

    • Jeg synes i gør det pisse godt og ofte mangler ros for det af andre der mener det er barnemad… I skal have stor ros, så støtter vi andre (pårørende) jer på hjemmefronten. Jeg håber, at flere kunne få øjnene op for, hvor seje i er!

    • Tak Niels og Helle :-)
      Ja du kender jo “rutinen”
      Jeg har også fået ødelagt en sommerferie på den måde, skulle sejle et skib hjem fra Cypern eller måske på 3 måneders mission, det vidste de ikke helt. :-/

    • Med tossede udtalelser om hvor “trængt” man nu boede, på en “lang” udsendelse. Eller et pigebarn der bruger udtrykket skyder om sit våben. Så tabte jeg nosserne i småkagerne, eller hvad man nu gør. Der skal nok være folk der gør et godt stykke arbejde, ingen tvivl. Men den serie var sgu ikke til gavn for flåden. Når man prøver at lave drama ud af kahytter og solbadning, så slår jeg over på TV2charlie

    • Arghhhh….det vil jeg nu ikke sige.
      Nu er jeg godt nok stoppet i det omtalte rederi, men tvivler godt nok på, at du kan finde et dansk rederi, som betaler MINDRE for en dansk sømand.

      Vil du være væk fra hjemmet i 24 timer i døgnet, 8-9 måneder om året. Derudover vil resten af året stå på daglig tjeneste og vagter, hvor du kun er hjemme i weekenderne. Vil du gøre dette for 400.000,- før skat?

      Og som andre søfolk, ansat i andre rederier, kan du ikke engang slippe med en sømandsskat….næ næ, du skal da betale fuld skat.

      I hvilket som helst andet job, hvor det kræves at du er så meget væk, uden at have mulighed for at se familie, vil du da få minimum det dobbelte i årlig gage. Så jo Søværnet ER overrendt af underbetalt arbejdskraft.

  8. Det må virkelig være frygteligt. De skal da søge ind til hærens infanterunderafdelinger, så de kan få skiftet deres kummerlige forhold ud med dejligt ørkensand fyldt med miner, 12 vagttimer på et døgn, et mørkegrønt koldkrigstelt i 55 graders solskin. Nå ja, og forplejning og indkvartering efter poseprincippet – æd af den, skid i den og sov i den. Jesus Kristus!

  9. En fin artikel, der meget godt beskriver den virkelighed vi står overfor i Forsvaret i øjeblikket. Der bliver i artiklen gjort opmærksom på, at personalet har for travlt med INTOPS, øvelser, daglig tjeneste osv. Samt det faktum at det har en pris ift privatlivet, ferieafvikling m.m. Derudover beskrives problematikken med rekrutteringen af nye kollegaer, og den store udskiftning i besætningen, tab af kompetence, flere om bord end godt er osv.
    Jeg tror ikke det handler om, hvem eller hvilken tjenestegren i Forsvaret der har det bedst – eller værst. Jeg tror det handler om, at Forsvaret som helhed og igennem årtier har været engageret i den ene konflikt efter den anden rundt om i verden, uanset hvilket værn eller stab der er tale om, og med de forberedelser det kræver hver gang overfor familien, praktiske ting, øvelsesvirksomhed, planlægning (eller mangel på samme) og sig selv.
    Det her, som jeg læser det, handler mere om de vilkår vores politikker og chefer i forsvaret byder os ift deres ambitionsniveau på den politiske scene i verdens brændpunkter samt det faktum, at politikerne skærer den ene milliard efter den anden væk og alle nu kan se, at det som tidligere var en gulerod i form af ekstra ydelser eller andre gode aftaler gjorde, at man kunne acceptere vilkårene nu for alvor er væk. Vi har behov for flere kollegaer på det manuelle niveau, således det ikke er Tordenskjold soldater der skal trække læsset hver gang. Ikke kun i Marinestaben, men også i Hær- og Flyverstaben.

  10. Hvor er det synd for os i Hæren at vi altid syntes det er synd for os, og at de andre værn ikke må have noget de syntes er forkert , fordi de aldrig har været på en af vores missioner.
    Det kunne klæde mine kollegaer i Hæren bare at lytte på andre, og så komme med et sagligt argumenteret indlæg derefter.
    Der findes faktisk andre i Forsvaret end Hæren der yder en indsats også.
    Jeg ville have svært ved at udtale mig om forhold i Søværnet og Flyvevåbnet. .. jeg har ikke været der.
    Men der er mange her der ved noget kan jeg se :-)

  11. Jeg har ofte været på togt hvor man allerede skulle møde klokken otte om morgenen.Ydermere var der dage hvor der kun blev serveret varmt mad tre gange på et døgn.Life sucks

  12. Føj for pokker hvor snakker i grimt om jeres kollegaer! Alle værn har deres fordele og ulemper, men at hagle hinanden ned er virkelig idioti! Vi kan vist hurtigt blive enige om at vi har set bedre dage i alle værn, og når det så er sagt så skal man ytre sig hvis man er utilfreds. Det er lige præcis det de gør. Om man er enig eller ej, skal man stadigvæk respektere sine kollegaer. Det er ikke altid lige nemt og være soldat, og at få det hele til at stemme overens med sine ønsker. Men det er noget vi har valgt også skal vi sku også støtte hinanden!
    Piratjagt eller ej, Selvfølgelig er det tv og det skal tages med et gran salt. De ville skabe et billed af vores missioner og forskellige opgaver, og det gjorde de. Jobs done. Hæren lavede også Armadillo. Det er jo i bund og grund ligemeget, der skulle skabes fokus på militæret og det blev der. Så, nu er mit sure opstød forbi …

  13. Har kun været på en tur med en kaptajn (og hans NK) der var i kontrol – både som chef og menneske – og det var en rigtig god oplevelse. Men samtidig fik jeg respekt for søfolket – at leve i den metaldåse så lang tid kræver god psyke!

  14. Gid jer uvidende folk ville tage et togt eller to inden I udtalte jer om dette som I åbenbart IKKE har en skid forstand på!!
    Respekt til DIV. 22 herfra
    Og istedet for at pege fingre ad hinanden, så klap hinanden på skuldrene og anerkend når nogle siger fra overfor forholdene, om så det er i HRN, FLV eller SVN!!
    God aften

  15. Sjovt som de fleste kommenterer på de trange kår, som kun lige en nævnt som en kort bemærkning i artiklen, når det ikke er det den handler om. Skal denne artikel starte en debat om forskellen mellem et krigskib og en kampvogn? Eller skal den handle om de problemstillinger, som er nævnt og beskrevet?

  16. Jeg kan kun sige jeg selv har været i Søværnet i 16 år, Stoppede og gik “civil” i 2005. Jeg tager hatten af for jer at i klarer missionerne og jeres job som i gør, havde Danmark ikke et forsvar stod mange uden job, og Danmark ville være “udenfor”.
    Jeg kan kun sige til Politikere, Ledelse og Fagforeninger. Hvis nu der var en ORDENTLIG LØN hver måned, og man fik den respekt enhver i forsvaret fortjener, så var det nok lidt nemmere at tage det med et smil, ikke at sige at pengene gør det hele, men det er jo rart at blive anerkendt for det arbejde man gør, både på lønnen og i form af respekt fra både ledelse og kollegaer.
    Kom ud af busken og se at få “renoveret” overenskomsterne for de ansatte, og det gælder i alle 3 værn. Kom ind i kampen Politikere, se hvad i hver dag mister at god og erfaren arbejdskraft. Der er da ikke noget at sige til når 25% af bemandingen som er meget specialiseret arbejdskraft søger væk, det gælder jo både menige, befalingsmænd og officerer. STRAM OP
    Til de tjenestegørende… Well Done Job (Y) Vi er stolte af jer !!

  17. Til alle jer der siger noget der minder om “ta’ jer sammen og lad være med at brokke jer”, inden I gør det, så skulle I måske overveje at gå i samme sko som dem, men nej, det er så let for jer at sidde bag skærmen og brokke jer over deres holdninger og meninger. Det er da FULDSTÆNDIG ligemeget hvor mange der er misundelige på dem, hvis de forhold der er ombord for dem der arbejder der, ikke efterkommer de vilkår man som dansk statsborger er vant til uanset hvilket arbejde man har. Ens mål og ambitioner for at arbejde sådan et sted bliver jo også rykket med de erfaringer der kommer undervejs, hvilket ingen af jer heller ikke tænker på. Så lad mig spørge jer: Det arbejde I har i dag, har I altid haft det fra I gik ud af skolen? Hvis svaret er Nej, så er det nok fordi I ligesom de folk ombord her har oplevet ting der gør det ikke længere er det værd!

    Og nej, jeg sejler ikke selv.

  18. hold nu kæft en gang tuderi, presset?! For fanden, de skulle fandme ha’ lov til at tage smut ned i zonen og lade sig omringe af religiøse ekstremister i en ubestemt periode, og selv slæbe alt det lort med du skal leve og overleve på. Gud faders bevars!

  19. Jeg får pludseligt en fornemmelse af at vores kollegaer fra flåden bliver nedgjort, pga. At de ytrer sig. Igen lyder det som at mange af svarene i tråden kommer fra folk i hæren, som oftest mener at flåden er en flok overbetalte tosser, og at flyverne er en flok overklasse idioter, det ikke kan undvære et hotel. Istedet for mudder kast, kunne det så tænkes at det var et reelt problem? Tilsyneladende er mange af jer fra “det grønne værn” overbeviste om at man skal have været i green-zone for at kunne snakke med! Kunne det tænkes at havet i 4mdr (med ny besætning konstant) er ørkenens svar på green-zone? At det og skulle være med til at bestemme om en bombe fra luften skal tage 150liv i et split sekund, måske er luftens svar på green-zone?

  20. Jeg har været ude med alle 3 værn, som en af ekstrapersonerne, nemlig som sygeplejerske. Jeg har stor respekt for de fleste af jer og har haft mange gode missioner med alle 3 værn. Alle er stolte af det de gør, af gode grunde og alle vil gerne deres arbejde.
    Jeg ærger mig over at det hele pludselig handler om at nedgøre hinandens værn. I min optik handler temmeligt meget for alle værn om afsavnet hjem til. Det aldrig at kunne planlægge noget med venner, kærester og familier, fordi I altid skal på farten og kan kommanderes tll det. Ingen af jeres job stemmer overens med de reklamekampagner der kører i biografer osv, hvor man kan få en fritid og et arbejdsliv til at hænge sammen i forsvaret. Det e svært med tiden at holde god kontakt til et netværk hjemme. Mange bliver skilt fordi familien derhjemme er trætte af at føle svigt hele tiden.
    Man kan ikke sammenligne æbler, pærer og bananer. Men man kan se på måden man behandler dem på. Stod i alle sammen kunne dette måske i stedet løftes.
    Der er jo ingen af jer soldater, der drager ud, hvis ikke vi havde ministre der havde besluttet det. Artiklen gør opmærksom på der er problemer i et værn. Måske skulle flere i de andre værn i stedet synliggøre det, som de oplever som et problem ift. at være soldat i Danmark. Stå sammen Danmark har brug for jeres indsats.. det er der jeg synes jeres fokus skal være.

  21. Jeg har lige været i erhvervspraktik ved flådebasen i Frederikshavn. Der fik jeg en rundvisning på Esbern Snare en af dagene. Jeg ved ikke meget om forholdene, dog blev jeg fortalt at Amerikanerne er 600 mand på et skib af samme størrelse. Altså 6 gange så mange. Så på det punkt er der ikke meget at komme efter. (Dog er det også vildt at Amerikanerne er så mange.) :)

    • Jonas: jeg sejler selv Esbern Snarre, og 170 mand ombord ER mange. Og vedkommende som siger at amerikanerne ville være 600 mand, han har taget røven på jer..Jeg har 10 togter bag mig, og endelig skulle jeg gerne være på vej ud i det civile… Råb højt hvis du vil have mit job, du får det kvit og frit

  22. Syntes mange rakker ned på SVN over deres måde at være udsendt på.
    Før man bitcher over at søpølserne er nogle primadonna’er, så skulle man måske prøve en togt med SVN før man dømmer dem.

    Uanset om man er SVN, HRN, FLV og for den sags skyld, Beredskabs Korpset, så har vi alle noget at klage over!
    Problemet er jo et ledelses problem!
    Det støder man på i alle værn. Der bliver der ikke lyttet til dem i bunden og toppen bliver konstant skiftet ud.
    Flere gange oplever man at ny officer = opfinde den dybe tallerken igen igen.

  23. Så ser man en masse svare der aldrig har oplevet andet end det værn de sidder i.
    Men kun hære rygter eller forstiller sig tingene. Ja græsset er altid grønnere på den anden side eller noget.
    Lone Nielsen du har ret i hvad du skriver at det i bund og grund er et ledelses problem og det er alle steder.

    Det her handler ikke om at måle pik og sige jeg syntes vi har det hårdest. ! Nej det handler om medarbejdere der ikke bliver hørt af ledelsen og det er alle værn

  24. Jeg ser mange kolleger/tidligere kolleger som har meget travlt med at nedgøre de soldater som arbejder i Søværnet.

    Det er ærgerligt at disse personer føler at de bliver nødt til at ophøje sig selv på den måde.

    I min optik burde det netop være hos andre soldater at man kunne finde forståelse og enighed i at tingene for tiden ikke fungerer optimalt, men i stedet bliver det til en ‘pissing match’ om hvem der har det hårdest og som jeg har skrevet tidligere i denne tråd vil man jo kunne blive ved med det indtil vi ender med en børnesoldat fra Rwanda som – uden at have været i lignende situation – om noget må have det hårdere end nogen soldat fra det danske forsvar.

    Trange kår er slet ikke hvad det her handler om. Det handler om at alt for meget personel søger væk fra enheden og derved mister den enormt meget erfaring samt bliver underbemandet. Har selv været ude for en bemanding i min sektion på under 50% af det nummererede men det betyder jo ikke at arbejdsopgaverne på magisk vis forsvinder. Der er stadig et beredskab som skal opretholdes og det skal vi så løbe dobbelt så stærkt for at nå.

    Det gør vi naturligvis også da det er vores opgave på skibet at sørge for den eksterne sikkerhed og vi har gjort det i måneder hvis ikke år, dette var et mindre problem da den sektion jeg var i var fyldt med dygtige folk.

    Vi klarede os også fint når vi var på vagt størstedelen af døgnet i uger eller måneder af gangen, eller når vi sov på dørken (gulvet) af operationsrummet fordi det ikke kunne svare sig at gå ned på vores køje og afklæde os for at skulle op få timer senere.

    Selvom det naturligvis er en stressende tilstand at arbejde i klarede vi os fint, men når vi bliver mødt af en ledelse – og her taler jeg ikke nødvendigvis den lokale ledelse på skibet men i høj grad også den øverste ledelse i Søværnet, f.eks. på eskadreniveau – som virker til at være uforståelig og indifferent overfor de problemstillinger som vi fremlagde og havde en holdning i stil med: “I kan ikke tillade jer med den brok, når jeg har sejlet torpedobåd og gået kinesertørn”.

    Noget som ofte var diskuteret blandt mine forhenværende kolleger var at denne ledelse ikke kan forstå at konsekvensen af den kritik samt holdningen, – som også nævnes i artiklen – at “hvis man ikke kan lide at at være her så kan man da bare smutte” er at personellet ikke føler sig værdsat og at det vi laver ikke giver mening.

    Nu kan jeg naturligvis kun tale for mig selv men jeg var i lang tid stolt af at være soldat men når man på trods af sin store indsats ikke bliver værdsat så er det svært at finde motivationen til at udføre sit job.

    Så ja, selvom vores mad er fortrinlig – tak til kabyssen – og vores køjer egentligt er fine samt at vi har pæne bonede gulve så er det psykiske arbejdsmiljø der hvor det halter gevaldigt i division 22 (Absalon og Esbern Snare) og netop det psykiske arbejdsmiljø er efter min overbevisning helt sikkert den primære grund til at der er stor personelflugt, udskiftninger og mange sygemeldinger om bord på de to støtteskibe.

  25. Jeg tror de unge i dag er blevet passet for meget op af deres mødre, jeg sejler som skibsassistent, bor et halvt år i kabyssen på en lille køje…45 år så desværre for gammel, men eller kunne de bare ringe, ville gerne ud et år eller 2..

  26. Folk snakker som de har forstand til.
    Medmindre man både har været en tur i en af sandkasserne i 6måneder og en tur på piratjagt, så har man ingen reel mulighed for at sammenligne de to ting…

    En af mine gode venner har sejlet med Absalon i en årrække (frem til nytår hvor han forlod systemet)

    Det er sku ikke (personligt)plads han har brokker sig over. Men at de ikke har tid og plads til at dyrke fut, og så får systemet på nakken over at de er i dårlig form. Det er det fact at han ikke har kunnet planlægge noget med kæresten 1 måned ud i fremtiden, fordi de planer de fik, var så upålidelige at det var næsten ligegyldigt at rette sig efter dem. At han over de sidste 3 år samlet har været hjemme i under 1/3 del af tiden.
    At skibet er overrendt af overflødige officerer som død og pine skal blande sig i en vær beslutning… i stedet for at lade skibes faste folk og som er specialister passe deres arbejde. Det bliver specielt trætende når en ung PL blander sig i ting som min kammerat gentagende gange har undervist Kadetter i på skolen…
    Og nu da han er gået på CU…kan han få godkendt de mange, mange måneders sejles i forhold til at begynde at sejle civil… nej selvfølgeligt ikke…

    Og ja at der er nogle enorme “mure” imellem de 3 grupper… (og han har sejlet både konstabel og sergent) noget jeg som tideligere IGR mand slet ikke kan forholde mig til, uden at kigge i mine historiebøger…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loader…

0

Din reaktion / kommentar ? Du kan enten vælge at benytte via Facebook, eller nederst (standard kommentar)

0 kommentarer