Battle Management System – Fremtiden er her nu

Hæren klarede sig fint med kendingsflag indtil man fik radio. I dag kan ingen føre uden. Hæren klarede sig fint med heste og kærrer, indtil man fik motoriserede køretøjer. I dag kan ingen forestille sig en operation uden. Hæren har klaret sig fint med fedtblyant, kort og kalker og anden manuel føring. Snart kan ingen forestille sig en hær uden Battle Management System – det såkaldte BMS. Bülows Kaserne i Fredericia set fra en satellit. Battle Management System håndterer kort, kalker og liveview.

Det er den største communication- and informationsystem (CIS) anskaffelse i nyere tid i Hæren er BMS-systemet.
Se det er jo noget af et postulat at komme med – men ikke desto mindre, så er den faktisk god nok! Prøv at forestille dig en verden, hvor delingsføreren konstant har et billede af sine grupper foran sig, på den skærm der sidder på hans kommandørplads i IKK’en. Gruppeføreren der, lige før gruppen sidder af, sørger for, at hele gruppen får et sidste blik på målet på satellitkortet og et livefeed fra UAV’en der hænger over dem.
Kompagnichefen sidder i sit KSN og følger delingernes bevægelser og kan se fjendemeldingerne direkte på kortet. Et hurtigt opkald til artilleriobservatøren og der kaldes en fin tung ild over målet, lige dér hvor det skulle pga. den ekstremt nøjagtige fjendemelding. Da de samles bagefter samles delingerne og gennemgår hele operationen via deres BMS, der afspiller hele forløbet; hvem var hvor og gjorde hvad.

Delelementerne
Battle Management Systemet (BMS) er på vej til udrulning i Hæren (HRN) nu. Systemet er tiltænkt anvendelse fra GRP til BTN niveauet. De seneste par år har man på Hærens Føringsstøtteskole arbejdet på udvikling af konceptet og er nu klar med softwaren til udrulning. BMS som hele består dog af fi re enkelt komponenter, hvilket medfører at hele konceptet først er færdigudrullet til HRN i 2013. Der er dog enkelte steder i HRN, hvor systemet allerede i skrivende stund er bragt i operativ anvendelse.

Køretøjsnetværk dækker over de kabler, der skal føres internt i køretøjer, for at koble BMS til de øvrige systemer der fi ndes i de forskellige køretøjstyper. Dataradioen er midlet til at overføre mængder af data fra/til BMS, således vores normale voice net ikke forstyrres og endeligt er der computeren, hvorfra det hele skal kunne opereres – benævnt en Rugged Mobile Computer (RMC).

Endelig er der naturligvis skærmen, som i princippet er en del af RMC’en, der er brugerens indgang til BMS. Denne skærm er en touchskærm (til feltbrug) og varierer i størrelser mellem 6” – 15”. Eksempelvis får køreren i en PMV en 6” skærm til primært navigation, hvor eks. en kommandør på IKK kan få en 10” eller 15” således der kan ses et større kortudsnit, fl ere faciliteter osv.

Mobil og semimobilt brug
BMS softwaren er delt op i to forskellige enkelt systemer. Disse er henh. BMS mobil og semimobil. Disse to udgaver har begge det samme grundindhold, men da disse er tænkt anvendt forskelligt har de hver især nogle unikke funktionaliteter. Dermed altså sagt at der er en lang række grundfunktionaliteter der, uanset platform, er de samme.

BMS semimobil er tiltænkt anvendt på kommandostationer, hvor der er mulighed for at bruge et tastatur og en mus – altså fra KMP til BTN niveau.
BMS mobil udgaven kræver kun en touchskærm og kan anvendes i særdeles mobile og feltmæssige forhold; kørende i PMV, under beskydning osv.

Funktionaliteterne, der er fælles, omfatter bl.a.: En tegnefunktion der fungerer som alm. kalketegning. En ruteplanlægning der kan ses som et militært navigationssystem. Visning af planer, Blue- og Redforce tracking samt visning af digitale kort(GIS) og meget andet. BMS mobil er derudover forberedt til at modtage input fra diverse sensorer, hvilket bl.a. kan være skuddetektor, UAV, OHW m.m. Derudover er hele brugerfladen udviklet m.h.p. understøttelse af alene en touchskærm i størrelser fra 6” og opefter som beskrevet tidligere.

BMS semimobil har, udover de fælles funktionaliteter, en mere reelt udviklet C2 funktionalitet i form af en ”Plan Manager”, delvist automatiseret jounalføring, afspilning af hændelsesforløb m.m. – altså funktioner der er normale ved et KSN.

Samarbejde med andre og udvikling
BMS som udrulles er det der populært kaldes en ”80% løsning”, forstået således at der formentligt vil være et behov for fl ere/andre funktioner efterhånden som mere PSN i Hæren bringer systemet i anvendelse. Intentionen med dette er, at der skal være en ”enkel” løsning som virker – og først derefter overvejes, hvilke specialfunktioner der skal indlægges. Derfor benævnes den nuværende form af BMS som BMS BASIC.

I udviklingen af BMS har den grundlæggende tanke været, at vores danske system frem for alt skal kunne arbejde sammen med andre nationers systemer. Årsagen til dette er, at vi jo trods alt særdeles sjældent vil se en operation/ mission, hvor det alene er danske styrker der er tilstede. Interoperabilitet med vore nationale samarbejdspartnere har derfor været et centralt omdrejningspunkt. Dette betød i udviklingsfasen var ønske om større fleksibilitet, men det ville medføre tab af interoperabilitet – så fl eksibiliteten blev afgrænset, fordi samarbejdet med andre nationer har første prioritet.

Brugerfladen
Brugerladen i BMS semimobil er windows baseret, idet dette er almindeligt kendt og derfor forventes at reducere et uddannelsesbehov ganske betragteligt.
Menuer, vinduer og ikoner ligner derfor til forveksling det, man ville møde i ethvert andet windows program.

BMS mobil derimod ligner mere ”et militært system”, hvilket er naturligt i relation til det anvendelsesområde denne version er tiltænkt. Brugerfladen er dog særdeles intuitiv og erfaringerne med uddannelsen i systemet viser at soldater kan anvende 90% af funktionerne alene ved 1 times selvstudie. Disse 90% svarer formentligt til 99% af de funktioner der normalt anvendes. Erfaringen viser også, at elever har en stor nysgerrighed for knappen ”Self Destruct”, som dog af gode grunde ikke måtte anvendes før til slut i undervisningen !.

Hvad kan det så og hvad betyder det for Hæren?
Betydningen for Hæren ved indførelse af BMS, er endnu ikke helt afklaret. Bl.a. pågår et arbejde vedr. doktrinen i Hæren, men et forsigtigt bud er, at kun mindre dele af vores doktrin skal revideres, hvorimod hastigheden og sikkerheden i udførslen af operationer øges ganske betragteligt!

Jeg har tidligere nævnt nogle af de funktionaliteter der ligger i BMS, men det er vel nok på sin plads at forklare disse en smule yderligere.

Blue- og Red force tracking Blue Force Tracking (BFT) betyder, at alle de KØTJ der er udstyret med BMS vil kunne ses automatisk af øvrige – populært sagt så optræder alle enheder med en blå ikon på kortet der er baseret på enhedens GPS position. Ligeledes optræder alle fjendemeldinger automatisk på alle de enheder (der er valgt til det) med en rød ikon. Dette vil mindske risikoen for egen beskydning ganske betragteligt, ligesom det vil være særdeles lettere at skabe et ensartet billede af modstanderens situation.

Ruteplanlægning
Se billede 7. Man kan i systemet anvende en funktion der gør, at man kan sætte rutepunkter ind på kortet, hvor systemet selv fi nder den korteste vej mellem de to punkter(enten via vejnet eller lige linier i terrænet). Dermed kan man på meget kort tid, planlægge en meget stor forskydning. Ligeledes er det muligt at indlægge favoritpunkter (eks. alle de væsentlige steder i Gereshk by). Funktionen fortæller så også, hvor lang tid kørslen vil tage, baseret på en gennemsnitshastighed man selv sætter, samt tiden til det næste ”waypoint”.

Journalføring og beskeder
Den automatiske journal ligner til forveksling hærens normale journalblad. Der kan indføres manuelle poster til eks. logning af voice trafik, men der er også en vis automatisering af bl.a. en plans oprettelse, autorisation og iværksættelse. I forlængelse heraf er der et beskedsystem, der kan betragtes som et ”mail” system. I denne funktion kan man sende og modtage tekstbeskeder samt vedhæfte (begrænset størrelse) fi ler. Dette system minder i udførsel meget om ”Outlook express”.

Planer og plan manager
Plan manageren er en funktion, hvori der som standard ligger en 5-punkts befaling til udfyldelse – se billede 9. Der kan i funktionen indlægges lige så mange andre skabeloner, som man måtte ønske – ligesom der kan åbnes et ”tomt dokument”. Tilhørende denne plan manager kan der så laves et antal kalker, som der så kan tegnes på, lægges ovenpå hinanden m.m. – præcis som vi kender i dag i papirform. Fordelen er her, at når en kalke én gang er tegnet – så skal den ikke tegnes igen, men alene distribueres. Væk er muligheden for at tegne en kalke forkert af!

Digitale kort
Visningen af digitale kort eller med fagudtryk; GIS(Geographical Information Systems), er det der danner baggrunden i BMS. Det vil sige at det er visningen af kort øvrigt bygger på. Kort ”motoren” i BMS er en civil platform fra ESRI, der er verdens mest udbredte. Disse kort kan fylde fra meget lidt til rigtig mange gigabyte. Kort kan være enkle og alene repræsentere et billede eller avancerede og indeholde informationer om veje, floder, etnicitet, højde og meget andet.

Kalker og tegninger
Kalker kan i BMS opdeles i to; Draw funktion og taktiske signaturer. De taktiske signaturer indlægges i overensstemmelse med APP6A og interoperabilitets standarden MIP . Dette kan virke en smule ufl eksibelt, men dette er et krav aht. interoperabilitet. Draw/tegne funktionen virker som en ”digital fedtblyant”. Dette gør funktionen særdeles fl eksibel og hurtig at anvende. Draw er primært tiltænkt anvendt på DEL niveau og ned samt til at gennemføre overvejelser på KMP og BTN niveau

Kan jeg så få den i morgen?
BMS er på vej ind i Hæren. Som beskrevet er der dog overordnet set fire komponenter, som alle skal være til stede for at BMS som hele fungerer.
Det er tanken at tage BMS i anvendelse i INTOPS fra 2011 med de nuværende komponenter, da det vil lette arbejdet betydeligt, selv uden transmissionskapaciteten. Der vil i løbet af de næste to år være 1000 licenser der kan anvendes og tanken er for nærværende at udrulle det hurtigst muligt på Hærens Officersskole, Hærens Taktiske Træner samt ved Livgardens, Garderhusarernes og Dragonernes simulations kapaciteter.
Udrulningen til operative styrker omfatter i første omgang ca. fem bataljoner fordelt med to i INTOPS, én fast personel og to HRU bataljoner.

De første køretøjer som systemet er afprøvet i er af typen Eagle. Derfor er det ikke givet at du vil få BMS i morgen – men du kan være helt sikker på at, hvis du er i Hæren, så kommer du til at møde systemet. Det kan alle soldater glæde sig meget til!

Artiklen er bragt i samarbejde med Telegrafen – Leon Lindholm

Din reaktion / kommentar ?

kommentarer