Auditørkorps sender sag om nepotisme videre til politiet

En undersøgelse af finansdirektør i Forsvaret og hendes kæreste er indstillet af Forsvarets Auditørkorps.

Foto: Forsvarsministeriet

Det bliver op til politiet at afgøre, om en finansdirektør i Forsvarskommandoen har handlet imod loven i en sag om mulig nepotisme.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Forsvarets Auditørkorps. Det er Forsvarets juridiske enhed.

Ifølge mediet Olfi, handler sagen om hvornår finansdirektøren blev kæreste med sin vicechef.

Hun har tildelt ham et vederlag på 60.000 kroner, og hvis hun gjorde det, mens de var kærester, har hun ifølge Olfi handlet mod reglerne om inhabilitet.

Forsvarets Auditørkorps har de seneste måneder undersøgt sagen, men korpset har dog kun mulighed for at rejse sager for militært personale.

Derfor har undersøgelse været rettet mod finansdirektørens kæreste.

Men korpset har vurderet, at der ikke er rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Finansdirektøren er derimod civilt ansat. Derfor er det ikke op til Forsvarets Auditørkorps at efterforske.

Sagens materiale er derfor blevet overdraget til Midt- og Vestjyllands Politi. Det skal nu vurdere, om der er grundlag for indlede en efterforskning mod hende.

 

/ritzau/

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loader…

0

Din reaktion / kommentar ? Du kan enten vælge at benytte via Facebook, eller nederst (standard kommentar)

0 kommentarer