Garmin har lanceret et nyt GPS ur i et “Taktisk” design kaldet “tactix™”. Som navnet antyder, så retter det sig mod militær-brug, outdoor-brug generelt og til træning. I virkeligheden er det en taktisk version af deres populære ur Fenix, for software mæssigt er de ca. 95% identiske. På det ydre er forskellen bla. at det vandtætte (ned til 50 meter) tactix™ er i mat sort, mineral glasset er buet en anelse, for at minimere refleksion.
Det kan virkelig tåle tæsk, uden at du kan se det. Jeg har på ingen måde forsøgt at skåne det – tværtimod… og det har fået sine tæsk. Uret er højt (se billede) og jeg har stødt det imod alverdens ting. Det har faktisk ikke lykkedes mig at give det en eneste ridse (endnu?), hverken på glas eller urkasse.

Det har en batteri tid på op til 50 timer i “UltraTrac” tilstand, mens der i fuld GPS tilstand er op til 16 timers batteritid. Min erfaring er at “UltraTrac” (der opdaterer GPS data en gang i minuttet) er rigeligt når du er til fods. Skal du på længere operationer eller øvelser, og ikke har adgang til strøm, så er det en god ide at have et ekstra batteri, eller solcelle oplader med.

tactix™ er udstyret med ABC-sensorer: (Altimeter,Barometer, Compass), indbygget barometer, trykmåler, 3-akset elektronisk kompas og naturligvis muligheder for både navigation og tracking (GPS). Desuden er der temperatur måler, som jeg syntes mindre godt om. Det måler nemlig temperaturen tæt ved mit håndled og temperaturen i luften. Det giver ikke rigtig mening har jeg erfaret.
Men heldigvis er der et alternativ, da Garmin har gjort tactix™ kompatibel med alle deres trådløse sensore. Jeg har testet “tempe™” som er en trådløs temperatursensor. Den aktiveres (nemt) i uret, klikes på rygsækken (eller hvor man nu ønsker) og herefter sendes der data trådløst til mit ur.
Opsætning og modtagelse virker uden den mindste bøvl, og det er valide temperatur data der lageres i uret. Data der efterfølgende kan aflæses i det store overblik, når du kommer hjem og tilslutter uret til Basecamp.
tactix™ har iøvrigt også mulighed for at styre Garmins actionkameraer VIRB™ og VIRB Elite™. Dette har jeg dog ikke testet… endnu.

LÆS OGSÅ :  Robens Pathfinder outdoor stol

Garmin Basecamp er urets “headquarter” når det kommer til planlægning af din tur. Men også når du kommer hjem fra turen. Her kan du hurtigt få et overblik over hvor langt du har gået. Desuden vises der som nævnt temperatur, men også højde.
Hvis du løber, trailløb, mountainbiker, er på skiløb eller tilsvarende, så er Garmin Connect stedet du tjekker ind med dit ur. Her får du styr på de mindste detaljer i træningen og de avancerede rapportfunktioner giver et super godt overblik. Træningsfilerne fra tactix™ er kompatible med de mest populære 3. parts produkter som Endomondo, Runkeeper m.fl.

Du kan nemt dele spor og ruter med andre tactix™ eller Fenix ure. Lige som det også er muligt at parre dit ur med din smartphone. I mit tilfælde et iPhone. Og det virker helt upåklageligt. Installer app, tænd for bluetooth – resten giver sig selv, da man blot skal følge instruktionen i app’en.

LÆS OGSÅ :  Robens Pathfinder outdoor stol

Uret indeholder sol-/måneoplysninger og en jagt-/fiskekalender og helt almindelige ur-funktioner, såsom alarmer, toner, vibrationsalarmer, timer, stopur og verdensur med mulighed for at vise adskillige tidszoner med det samme. Desuden er det muligt at indstille ZULU tid, som du har adgang til med et enkelt tryk.

Annonce

Benyttes GPS sammen med feks et 2cm. hærkort er det væsentligt, at GPS og kort taler samme sprog i form af koordinat sæt. Og det gør de. For tactix™ understøtter UTM og MRGS, og derudover 40 forskellige positionsformater hvilket dækker det meste af verden.
Når det kommer til at få sattelit forbindelse, så svinger tiden meget. Nogle gange har jeg måtte vente op til to minutter, andre gange 30-35 sek. (GPS software version 2.80).

Der er indbygget brugerprofiler til løb og cykling, Auto Pause®, Auto Lap®, alarmer, brugertilpassede datafelter såsom puls (ekstra sensor tilbehør), distance, tempo, kalorier, omgange, kadence og meget mere.

LÆS OGSÅ :  Robens Pathfinder outdoor stol

Uret indeholder en taktisk finesse, der gør at displayet ikke blænder når du benytter NVG. (night vision).

Jumpmaster-funktion følger de militære retningslinjer for beregning af en faldskærmsudspringers skærmudløsningstidspunkt (High Altitude Release Point – HARP), og det kan automatisk registrere, når du er hoppet, og begynde at navigere hen imod det ønskede landingspunkt (Desired Impact Point – DIP) ved hjælp af et barometer og et elektronisk kompas.

Som med alt ander gear og grej man har på sig, er man nødt til at “uddanne” sig selv på uret. Det kræver, at man bruger en del timer da det kan rigtig mange ting, og har mange muligheder for indstilliner/ opsætning. Når man er ude – træt, sulten og kold, bliver man “straffet” hvis man ikke har sat sig ordentligt ind i det.

Når man har sat sig ind i urets mange funktioner, forvandler det sig til et yderst brugbart stykke værktøj. Et stykke værktøj jeg ikke vil undvære, nu jeg har vænnet mig til det.

Uret er testet med:
– Software version 4.00
– GPS software version 2.80

SPECIFIKATIONER

Mål: B4,9 x H4,9 x D1,7 cm
Skærmstørrelse: 3,1 cm i diameter
Skærmopløsning: 70 x 70 pixel
Skærmtype: Transflektiv, monokrom LCD-skærm (negativ, sort visningstilstand)
Vægt: 82 g

PRISER
[afp id=”1618″]


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

EFTERLAD ET SVAR