Anmeldelse : 5.11 Tactical – Rush 24 Backpack

Design95
Funktionalitet85
Value for money90
Kvalitet/holdbarhed100
Læs bedømmelse24 stemmer45
Plus
Kvaliteten!
Plastplade i ryggen
Gennemtænkte detaljer
Minus
Der er kun een kompresions rem i hver side (øverst)
Vanddræn hul i bunden
93

Jeg har haft fornøjelsen af at teste 511 RUSH 24 Backpack, igennem 3 måneder. Både i felten og dagligt brug.

Rush 24 er en mellemstor daypack med en kapacitet på 33 liter, lavet i det meget kraftige og slidstærke i 1050-denier nylon der er vandafvisende. Tasken er opbygget med i alt tre forskellige rum (Hovedrummet, hydration-lommen og forrummet), samt to sidelommer. Hele fronten er dækket med Molle-platform og der er med hun-velcro gjort plads til navneskilt og patches.

I forrummet er der plads til masse små ting, som man bruger jævnligt. Skriveredskaber, kort, kompas, gadgets, GPS… osv. Lige over forrummet er der to lommer der åbnes som en sommerfugl. (se billede, eller videoen nederst).

Annonce
Annonce

Toppen af tasken (bag bære-håndtaget) er udstyret med fleece-foret solbrille lomme, som også med fordel kan bennytte til elektroniske gadgets. (ipods, mobiltelefon mv.)

Hovedrummet består af en masse lommer der enten kan snørres eller lynes. Man kan vælge at bruge dem, eller lade være. “Ja! selvfølgelig” tænker du, men det er faktisk noget man skal tænke over når man pakker den. For benytter man lommerne, og fylder dem helt op, så er der stort set ikke plads til andet i hovedrummet. Men det er bestemt en rigtig god ide/ feature at benytte lommerne. For så kan man hurtigt åbne tasken helt op, og tage den stump man skal bruge uden at det hele rasler ud af tasken.

LÆS OGSÅ :  Anmeldelse: Propaganda i det 21. århundrede – en historisk gennemgang

Det er den tidligere Navy S.E.A.L Kyle Lamb, som også står bag firmaet Viking Tactics, der har stået for at designe denne taske, og det er sikkert derfor at der er lavet de to drænhuller i bunden. For jeg tænker det kan kun være en SEAL der kan syntes at dét er smart. Jeg har ihvertfald ikke luret ideen med to drænhuller i bunden af en daypack. Det giver mening i hydration-lommen, men ikke i selve “hovedrummet”. (Jeg har lagt en sort plastpose i bunden, for at minimere at der kommer vand og snavs ind i RUSH 24.)

Hydration lommen, er lavet således at det passer alle de store kendte mærkers drikke-systemer, i forhold til ophæng. Og ophæng er vigtigt i denne sammenhæng. For kan du ikke fastgøre din hydration-pack i toppen, så falder den bare ned i bunden af lommen og slasker rundt. I bunden af lommen er der et enkelt drænhul, hvis uheldet skulle ske at der gik hul og vandet røg ud.

På ryg-stykket er der et stykke hårdt plast. Den klare fordel er pasformen, i forhold til ryggens krumning. Den er meget mere stabil, end hvis du tager plast-stykket ud…. for det kan tages ud, hvis man ønsker.
I toppen af rygsækken er der gjort plads til at man kan hive slangen – og mundstykket ud i både højre og vendre side. Dette åbnes og lukket med stærk velcro.
Desuden har jeg fundet ud af, at til daglig civilt brug kan hydration-lommen benyttes til ens laptop.

LÆS OGSÅ :  Luminoodle

På de justerbare skulderstropper, kan brystspændes justeres op og ned, alt efter hvor høj/ lav man er. Meget simpel feature, men super smart/ behageligt !

RUSH 24 er ustyret med to kompressions remme – een på hver side i toppen af tasken. Det er mig en gåde hvorfor man ikke har to for oven og to for neden. For resultatet hvis man kun kan kompromere for oven er naturligvis den, at det rygsækken bliver flad foroven imens den buler ud i bunden… det giver en dum vægtfordeling.

Godt nok er rygsækken i klassen : mellemstørrelse, men jeg savner nu et hoftebælte, når der godt med vægt i sækken og man skal løbe, krybe og kravle. Dog har 5.11 gjort plads til at man selv kan købe et hoftebælte og sætte på.

Alle lynlåse er ægte YKK, og syningerne overalt på tasken er vel udført.

Spørger du mig i forhold til hvilken rygsæk jeg kan anbefale pt., så vil ikke tøve med at pege på 5.11 RUSH 24.

 

 

Christian Sundsdal

Skrevet by Christian Sundsdal

....

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *