Foto: krigeren.dk
Arkiv foto: krigeren.dk

Hvert ottende afslag på erstatning til veteraner går på, at de trods diagnose ikke vurderes at lide af PTSD.

Selv om soldater der har været udsendt får konstateret PTSD efter at være undersøgt af en eller flere psykiatere, kan soldaten alligevel få nej til arbejdsskadeerstatning hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen.

Det skriver Ugebrevet A4.

I hvert ottende afslag på erstatning til veteraner lyder beskeden, at de i virkeligheden slet ikke har PTSD, som en, to eller tre psykiatere ellers er nået frem til.

Det viser en gennemgang af 161 afslag fra 2015 til 2016, som A4 har fået aktindsigt i.

I afslagene fra Ankestyrelsen står formuleringer som: “Vi er opmærksomme på, at du har fået stillet diagnosen PTSD. Vi er ikke enige heri.” Eller: “Vi har lagt til grund, at du ikke har sygdommen PTSD. Vi vurderer, at du har en uspecificeret belastningsreaktion.”

LÆS OGSÅ :  Ni krigsskadede soldater rejser til Østgrønland for at gennemføre 400 kilometer på ski
Annonce

Når veteranerne får at vide, at de ikke har PTSD alligevel, forsvinder retten til erstatning gennem særloven. Det er meget problematisk, mener Soldaterlegatet, der hjælper hjemvendte soldater.

– Jeg ved ikke, hvordan en lægekonsulent i Ankestyrelsen så tit kan underkende diagnoser fra psykiatere. Det er fagligt gak, siger sekretariatschef Thore Clausen.

Ankestyrelsen skriver til Ugebrevet A4, at en række symptomer skal være opfyldt, før det ifølge WHO er muligt at stille diagnosen PTSD.

– Arbejdsskademyndighederne er ikke bundet af diagnoser fra en speciallæge. Det gælder også en diagnose fra en psykiatrisk speciallæge. Myndighederne vurderer selv sagen ud fra de foreliggende oplysninger, oplyser ankechef Lone Strömgren.

Indimellem kan det også være sagligt rigtigt, når diagnoser bliver ændret. Psykiatere har ofte travlt, og det kan også være en forklaring på, at den diagnose, de stiller, bliver underkendt, mener professor Poul Videbeck.

LÆS OGSÅ :  Ni krigsskadede soldater rejser til Østgrønland for at gennemføre 400 kilometer på ski

– Der er psykiatere, som ikke er grundige nok, når de beskriver traumet, og så tror veteranen, at nu er den hellige grav vel forvaret, siger han til A4 og uddyber:

– Det er frygteligt, når de så bliver underkendt, fordi psykiateren ikke har gjort arbejdet grundigt nok. Veteranen kan ikke forstå, at psykiateren siger det ene, Ankestyrelsen det andet, siger han.

/ritzau/


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

44 KOMMENTARER

  1. Hvad lyder deres diagnose så på? Hvordan kan det være, at de ikke kan få den anerkendelse fra forsvaret, som psykologer kan dokumentere stammer fra tjeneste? Arbejdsskadestyrelsens “uspecificerede belastningsreaktion” betegner desværre alt for godt det ulykkelige dilemma og tomrum, gode soldater efterlades i. Kan forsvaret leve med den tilstand som rekrutteringsrenommé ?

  2. Det virker som om du kun er veteran og kan få en erstatning og anerkendelse af psykisk arb.skade synes jeg. Og at der kun er en udsendelse der kan udløse og retfærdiggøre ptsd for en veteran. Der er ikke noget der hedder psykisk arbejdsskade ellers nogen steder for en hvis det ikke er pga. En udsendelse man psykisk mister sig selv groft beset. Forringelse af og dårligt arbejdsmiljø, ledelse, vilkår etc. Det findes ikke? Men ja det i artiklen beskrevet er grov misrøgt af ansatte synes jeg. Så meget for at folkene er forsvarets bedste værktøj…

  3. Arbejdsskademyndighederne er ikke bundet af en diagnose fra en speciallæge.

    Undskyld jeg spørg, men hvad er så meningen med speciallæger og deres vurdering, når lægekonsulenten er så meget kloger?

  4. I kommunalt regi er det den enkelte sagsbehandler, der omgør hvad speciallæger og kommunens egen lægelige konsulent har givet af udtalelser. Så det offentlige vil åbenbart bare spare, hvor de nu kan! Det går så ud over blandt andet tidligere udsendte.

  5. Syntes vi skal udsende politkere og sagsbehandlere og lægefaglige konsulenter i de næste missioner så kan de ikke lave flere ulykker her og så ved de hvad de taler om når de kommer hjem, men som sædvanligt vil man fra Danmark gerne bidrage, politikere står med alvorlige folder i ansigtet og taler for alle de gode ting de gerne vil gøre og gerne deltage i men ikke betale når det går galt og det er jo det mest rystene

  6. Jeg kan ikke komme med et ord alene der dækker over hvad jeg føler, der findes ikke så grusomt et ord.
    Hvad fanen er mening med dette!!

    Tak alle soldater mm som satte jeres liv på spil, i er i sandheden helte og der ER nogen der sætter pris på jeres arbejde

  7. Syntes vi skal begynde at opfordre hvores drenge til at blive hjemme hvad vil politikerne så gøre når de ikke har flere unge drenge de kan sende ud i verdens brændpunkter Lad os stå sammen om at skide ligeså meget politikerne som de skider på hvores hjemvendte veteraner de fortjener alt den opbakning de kan få fra samfundet når hvores politikere svigter og løber fra deres ansvar de er i min verden forrædere mod hvores forsvar og burde straffes eller hives i en krigsret og straffes for forræderi det er undergravning og demoraliserende for forsvaret og Danmark

  8. Forræderi.
    Det er mildest talt hvad det er.
    Før man sender folk afsted står man og lover dem guld og grønne skove og siger man nok skal tage sig godt af dem, samt at de får et normalt liv.
    Men det har jo i over 25år været en stor løgn som kun er blevet større den seneste tid.
    Når først folk er ødelagte så er de jo ikke fem potter pis værd for samfundet og man tørrer deres skader af på dem økonomisk, og er endda så frække at og nedværdigende at modregne dele af deres/vores almisse så kommunen kan spare penge.
    Oven i hatten hvis den invalide er så heldig at nogen vil bo eller gifte sig med vedkommende ja så bliver veteranen igen bollet i røven økonomisk for så sættes folk ned i løn og modregnes xx kroner for hver 100 kr partneren tjener.

    JA det er fandme gloværdigt at være “helt” for Danmark.

    Giv forsvaret fingeren, og find et andet job.. Du/I har simpelthen ikke råd til at komme til skade på arbejde, i bliver skudt i ryggen af jeres højt elskede arbejdes giver og skudt og skudt i rykken af staten.

    Tak for jeres store indsats, Danmark er stolte af jer.

  9. Det er ikke en ny historie, at forsvaret ikke anerkender arbejdsskader. Jeg har aldrig været udsendt, da det dårligt var opfundet da jeg gjorde tjeneste i hæren. I 1969 fik jeg høreskade (artilleri-skade) på højre øre, det kaldes tinitus, og medfører hylen for højre øre, altid, morgen, middag og aften. Jeg søgte ikke læge, eller klagede over problemet. Så tillod jeg mig at søge ansættelse som seniorsergent og skulle selvfølgelig til lægeundersøgelse og der opdagede man skavanken. Jeg blev sendt til Flyveotologisk Klinik, der kontrolleres hørelsen på Flv. Piloter, og de fandt at min pådragne skavank var af en sådan karakter, at jeg ikke kunne få en kontrakt som seniorsergent. Men man skønnede ikke, at jeg var hjemfalden til erstatning. Det kimer stadig, også resten af året, ikke kun til jul.

  10. Tror i virkeligheden ikke disse bog orme fatter hvad en “skadet” kampsoldat er for en størrelse. Han/hun passer ikke ind i bøger nogen har skrevet ved maghonibordet, med kaffekander inden for rækkevidde.
    Personligt

  11. Forstå det dog kære i “venner”.
    Sandheden er det “nye” hade ord…

    Alt for mange sandheder gør for ondt på de der har uret….
    Derfor afviser de urettet vores ret…
    Nemlig sandheden..✌

    Beklager mine ord…..

EFTERLAD ET SVAR