I formiddags blev tre danske soldater lettere såret, da deres pansrede Piranha køretøj ramte en improviseret sprængladning (IED). Hændelsen skete mellem patruljebaserne Spondon og Malvern. Alle tre soldater kommer fra 2. deling i Charlie-kompagniet udsendt fra Den Kongelige Livgarde i Høvelte.
Kammerater og sanitetsfolk ydede den nødvendige førstehjælp på stedet, hvorefter de tre blev evakueret til felthospitalet i Camp Bastion. Alle tre soldater har selv kontaktet deres pårørende.

Senere hen ad eftermiddagen blev yderligere to danske soldater lettere såret. Hændelsen skete, da deres køretøj ramte en improviseret sprængladning (IED). De kommer begge to fra Recce-delingen, der er udsendt af Den Kongelige Livgarde. Påkørslen skete under en operation i den østlige del af det danske område.
De to soldater blev hurtigt evakueret til felthospitalet i Camp Bastion. De er begge stabile og kunne selv kontakte deres pårørende.

De to hændelser har ingen forbindelse til hinanden skriver HOK, på forsvaret.dk

Kommentarer

kommentarer

Related posts:

  1. Danske soldater såret i Helmand
  2. Tre danske soldater såret i Helmand
  3. Fem danske soldater såret og en lettere tilskadekommen
  4. To danske soldater lettere tilskadekommet
  5. 11 danske soldater såret under angreb på patruljebasen Bridzar