Holdingselskab bag forhindringsløb under konkurs

Der er efterhånden en del forhindringsløb herhjemme. De er populære og de fleste af dem ser bla. soldater og tidligere soldater som en del af deres målgruppe. Men har overvejet at købe billet til et Reborn Raw forhindringsløb, er det måske en god ide at holde igen, indtil at virksomheden har meldt noget officielt ud. 

Opdateret 26. jan 2015, med udtalelse fra en af Reborn Raw’s ejere Victor Feddersen. Læs nederst

Reborn Raws facebookside og deres website er i skrivende stund stadig åbent, og alt ser ud til at køre videre, men personerne bag har endnu ikke meldt noget officielt ud.

“23.01.2015 Cvr-nr.: 36018496 REBORN RAW HOLDING ApS UNDER KONKURS
Konkursdekret afsagt 21.01.2015 af Sø- og Handelsrettens Skifteafdeling.”

Står der under ‘historik’ på Virk.dk’s hjemmeside.

Desværre er det ikke kun økonomien den er gal med. Kigger man på deres Facebook side, har den også igennem længere tid være gal. Mange frustrerede kunder/ løbere der aldrig får svar på deres spørgsmål. konkurrencer hvor de aldrig har trukket nogle vindere, utallige opslag fra personer der mangler at få eftersendt løbs tshirts, løbstider der åbenbart ikke kan findes… osv.

Benytter veteransag til at reklamere for sin forretning

reborn raw konkurs
Tryk for stort format

Reborn Raw har ved flere billede-opslag reklameret med at de støtter danske veteraner. Det har de blandt andet gjort med et “Støt Soldater og Pårørende” (SSOP) logo påklistret deres billeder. Det er en god sag som vi kun kan støtte op omkring. Men vi har været i kontakt med SSOP som kunne berette, at de ikke har haft nogen aftale med Reborn Raw, og ligeledes heller ikke modtaget nogle penge til de danske veteraner.

SSOP forklarer til krigeren.dk, at hvis man ikke har en skriftlig aftale med foreningen, har man heller ikke lov til at benytte sig af deres logo og den gode sag, for at reklamere for sin virksomhed og forretning.

Reborn Raws hjemmeside er stadig åben, og det er stadig muligt at købe billet til deres kommende løb. Reborn Raw pt. har tre andre virksomheder, som dog ikker er under konkurs.

OPDATERING : 24.jan 2015 kl 21:35

Reborn Raw har nu opdateret deres Facebook side hvor de skriver:

“Kommunikationen fra Reborn Raw har været mangelfuld den seneste tid. Det beklager vi. Det er korrekt at eet af vores tre selskaber er slået konkurs. Dette har ingen indflydelse på løbskalenderen for 2015. Alle tilmeldte vil enten få deres løb eller i værste fald pengene retur. Alle tilmeldings gebyrer er i sikkerhed hos vores løbs administrator Trumin. Du vil høre nærmere når vi har mere information om Reborn Raw.”

OPDATERING : 26. jan 2015 kl 23:40

Victor Feddersen der er en af ejerne af Reborn Raw, bekræfter over for Krigeren.dk, at de er i en meget vanskelig situation. Med under fem uger til første 2015 race, er det endnu ikke lykkedes at finde nye investorer for dette år.

»Reborn Raw har længe været i en svær økonomisk og ledelsesmæssig situation. Vores hovedinvestor, “løb” fra projektet da det blev svært økonomisk og efterlod Reborn Raw i en situation med mange ubetalte regninger. Jeg har siden primo november kæmpet for at finde en eller flere nye investorer, som kunne overtage den økonomiske byrde og samtidig fører Reborn Raw ind i 2015. Det er endnu ikke lykkedes at finde nye investorer.

Jeg kan ikke sige på nuværende tidspunkt om det lykkedes. Denne konkurs påvirker naturligvis de to andre selskaber. I hvilken grad er vi ved at finde ud af.

Vigtigst af alt er, at alle indbetalinger for fremtidige løb er holdt tilbage hos Trumin, således at hvis det værst tænkelige skulle ske, at alt røg, så får alle deres tilmeldings gebyr retur«, skriver Victor Feddersen, i en mail til krigeren.dk

Comments

Skriv et svar
    • Det er vist bare en klassisk konkurssituation, hvor man prøver at redde stumperne ved at hive en masse kunder ind i biksen. Går den, så er alle glade. Går den ikke så er alle kunderne blevet røvrendt.

  1. Jeg har talt en del med Reborn folkene i dag og jeg kan desværre ikke dele alt med jer.
    Men jeg føler mig 100% overbevist om at vi kommer til at løbe Reborn i år og de lever op til deres løfter.
    De skal bare have lidt tid til at få styr på deres interne forhold, inden de melder noget ud.
    Og det synes jeg faktisk er den bedste måde at håndtere sådan noget på. Meget professionelt!

    Bemærk at det kun er et ud af flere selskaber, der er begæret konkurs.

    Race-selskabet er stadig opreationelt

  2. Desværre kan det ikke overraske. Reborn Raw og en af hovedmændene bag projektet – Victor Feddersen fra OL guldfireren – havde lejet 6 stk. ATVér samt lånt min store 6m trailer udelukkende til transport at maskiner. Victor Feddersen brød alle aftaler både mht returnering og brug af min 6m trailer, som er vigtig i min dagligdag og mht anvendelse af maskiner og trailer. Da mit materiel bliver tilbageleveret 3 dage efter aftalt tid, da er min 6 m. trailer ødelagt, højre vange er bukket og de erkender at “den vist nok blev brugt til lidt baneopsætning” Tillige var samtlige 6 ATVér meget ødelagte og reparationerne af trailer og maskiner løber langt forbi 50.000,-
    Da jeg efterfølgende er i kontakt med hoved folkene bag Reborn Raw, erkender de at de allerede på forhånd havde kendskab til de 3 Reborn Raw selskabers økonomi og af samme årsag konkluderes det jo nemt, at de har handlet i “slet hensigt” mod bedrevidende. Reborn Raw folkene var allerede bekendt med, at de end ikke ville kunne dække selve beløbet for lejen og da slet ikke de efterfølgende alvorlige skader på mit materiel inden de indgik lejeaftalen. Dengang jeg var barn, fik jeg blandt mange læresætninger, ind med modermælken, at hvis man låner noget af andre, så passer man endnu bedre på det. Denne elementære del af en alm. god opdragelse, hvor man tager ansvar for egne handlinger – er tilsyneladende en stor mangel i Victor Feddersens forældres forsøg på at gøre Victor Feddersen voksen og ansvarlig. Min store naivitet og godtroenhed vedr. en kendt person ( Victor Feddersen ) som helt uden samvittighed udnyttede sit kendis navn, har nu kostet mig langt over 50.000,- og jeg ser formentlig ikke en krone. Dog arbejder min advokat på sagen og vurderer nu om der er belæg for at rejse en sigtelse overfor Victor Feddersen for bedrageri, så jeg kan kun håbe at der vil være noget at hente igen der. At jeg nu tillige læser, at Reborn Raw folkene “drøner” deres kunder og endnu værre, udnytter en ædel og nobel forening som SSOP, så groft for egen vinding skyld, bekræfter desværre følelsen af, at Victor Feddersen og de andre folk bag Reborn Raw, er totalt skrupelløse, blottede for samvittighed, er komplet ligeglade og deres forældre i den grad har fejlet i deres forsøg på god opdragelse. Jeg vil her advare alle om at indgå aftaler med Victor Feddersen og de andre folk bag Reborn Raw. Så til alle som ynder at udfordre sig selv, deltag som andre foreslår – i de velfungerende og respekterede løb i fremtiden. Med venlig hilsen Niels Peter Bjerring – NPMOTOR – Tappernøje

  3. Det mere beklageligt når en virkelig god kammerat med lille firma som altid hjælper hvor han kan, får ødelagt material tilbage. Jeg var selv med til at køre en ATV på traileren der skulle lejes ud til dem, og det er virkelig sørge ligt at se hvad der kommer tilbage :(
    Alt hvad man laver der står noget med forsvaret på lige meget hvad, giver god reklame, men at udnyttede det, det skal man bare ikke.

    mine 2 cenc hilsen jimmy
    https://www.facebook.com/jimmy.hahn.96/posts/10152569390771516?pnref=story

  4. Claus Dietz jeg har arbejdet for Reborn Raw og jeg vil dele alt med dig: Du kan være 100% sikker på at det nærmeste du kommer på at løbe Reborn Raw er hvis du tager Johnny og Victor i hånden og løber en tur… Fra 1. Dag jeg arbejdede hos dem var alt præget af kaos, forvirring og mangel på struktur. Til deres forsvar vil jeg dog erkende at med deres elendige organisatoriske færdigheder er det et mirakel at de overhovedet fik afviklet løbet ved Ledreborg og siden Horsens. De har snydt så mange mennesker ifm. Deres løb at det er direkte foragteligt! Jeg indgik selv et forlig med Johnny på halvdelen af min løn, men eks. Jesper måtte skyde en Hvid pil efter 35.000 kroner som de skylder ham. Det er naturligvis kun toppen af isbjerget, for prøv du at spørge på Ledreborg om de vil huse Reborn Raw igen…
    Jeg vil fraråde ALLE som overvejer løbet at tilmelde sig Nordic Race istedet!!!
    Skulle nogen sidde derude og føle sig stødt fordi de kender Johnny eller Victor, så hils dem endelig og sig, at de er nogle vatpikke, som udnytter anstændige mennesker!

  5. Kommunikationen fra Reborn Raw har været mangelfuld den seneste tid. Det beklager vi. Det er korrekt at eet af vores tre selskaber er slået konkurs. Dette har ingen indflydelse på løbskalenderen for 2015. Alle tilmeldte vil enten få deres løb eller i værste fald pengene retur. Alle tilmeldings gebyrer er i sikkerhed hos vores løbs administrator Trumin. Du vil høre nærmere når vi har mere information om Reborn Raw

    • Enormt praktisk at have flere selskaber der kan gå konkurs og fantastisk at dette slet ikke påvirker folks pengepung….
      Når i først har kørt den skude ordentligt i sænk, så mister alle tilmeldte deres penge for at dække jeres gæld!
      Det er svært at idiotsikre internettet, men jeg syntes at Krigeren.dk har gjort et hæderligt arbejde i at blotlægge jeres luftkastel!
      Faktum er ligeledes STADIG at i ALDRIG har indgået en aftale med SSOP – De har aldrig modtaget en krone fra jer og i vendte aldrig tilbage til dem efter første kontakt – alle der betvivler dette kan selv kontakte SSOP Mail: [email protected] Tlf.: +45 2233 9031
      I har snydt og bedraget flere ærlige mennesker på det groveste, men de må selv stå frem, hvis de ønsker det.

      I har købt langt størstedelen af jeres facebook likes, for at få det til at se imponerende ud, men man kan ikke drysse kokus på en hundelort og kalde det en romkugle!
      Flere tidl. elitesoldater har taget afstand fra jeres virke og alle der er noget ved musikken ved godt at i bare er varm luft.

      Jeg håber at alle der overvejer at deltage, fortsat vælger Nordic Race istedet og derved sikre sig at støtte ordentlige mennesker, som ikke udnytter både kunder, soldater og arbejdskraft (østeuropisk samt dansk)!

  6. Tøger G. Nørgaard tvivoer på SSOP nogensinde ser en krone … og de har fjernet logoet igen og reklamere ikke mere med “sparekoder” som donere penge til SSOP…
    Skrev en kommentar/spørgsmål ang deres lille nummer men har intet hørt :-)

  7. Total kopiering af Tough Mudder, forskellen er bare at Tough Mudder er gennemarbejdet koncept, der allerede har indsamlet mere end 5 mio. GBP til krigsveteraner. Pisse ærgeligt, at selskaber som Reborn Raw ødelægger det for andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loader…

0

Din reaktion / kommentar ? Du kan enten vælge at benytte via Facebook, eller nederst (standard kommentar)

0 kommentarer