86% af hærens konstabler støtter socialdemokratiske partimedlemmer

Ved folketingsvalget i 2011 og europaparlamentsvalget i 2014, har 86% af Hærens konstabler  været med til at sende 135.000kr. til socialdemokratiske partimedlemmer. Penge der er hentet fra deres fagforeningskontingent via HKKF, Hærens Konstabel- og Korporalforening .

Som fagforening arbejder HKKF naturligvis for at skaffe de bedst mulige forhold for deres medlemmer. En meget stor del af dette arbejde foregår via overenskomstforhandlinger, konkrete medlemssager om løn, arbejdsmiljø mv., støtte og uddannelse af tillidsrepræsentanter og samarbejde med forskellige ledelsesniveauer i forsvaret.

Men ud over det forsøger HKKF at købe sig til opmærksomhed ved socialdemokratiske partimedlemmer. Blandt andet for at opnå indflydelse på arbejdsmarkedspolitik og forsvarspolitik i bredere forstand.

Annonce
Annonce

I alt er omkring 90 procent af hærens konstabler og korporaler medlem af HKKF, Hærens Konstabel- og Korporalforening. Kun ca 3,8% af dem har frameldt sig, at yde økonomisk støtte til politiske partimedlemmer.

Vi har talt med syv konstabler. Ingen af dem var klar over, at de via deres kontigent støtter politiske partimedlemmer økonomisk. Det kom bag på dem alle. De indrømmer samtidig, at de ikke bruger meget tid på at læse fagforeningsbladet ‘Fagligt Forsvar’, som udsendes af HKKF til deres medlemmer.

»Det er ikke noget vi forsøger at holde hemmeligt«, forklarer HKKF konsulent Hans-Erik Maegaard.
-»Det oplyser vi ved alle vores hvervemøder, og bliver desuden beskrevet en gang om året i vores medlemsblad ‘Fagligt Forsvar’«

Ved folketingsvalget i 2011 gav HKKF 15.000 kr. til hver af følgende:

  • Christine Antorini
  • Bjarne Corydon
  • Morten Bødskov
  • John Dyrby Paulsen
  • Jeppe Kofod

Ved Europaparlamentsvalget i 2014 gav HKKF 15.000 kr. til hver af følgende:

  • Ole Christensen
  • Britta Thomsen
  • Jeppe Kofod
  • Gunde Odgaard
LÆS OGSÅ :  Fagforening: Forlig sikrer færre høvdinge og flere indianere

Alle var opstillet for Socialdemokraterne.

Dermed har HKKF har ved de to seneste to store valg, brugt 135.000 på støtte til socialdemokratiske partimedlemmer,

LÆS OGSÅ : Kamppause Kompagniet lukkes : “HKKF stram op og vær der for jeres medlemmer”

Vi har talt med Flemming Vinther der er formand for HKKF

Hvad er årsagen til at i yder økonomisk støtte til socialdemokratiske partimedlemmer?
»Hvem siger det?«

Det beskriver i selv, i jeres seneste udgave af jeres medlemsblad. At i har støttet socialdemokratiske partimedlemmer, senest ved folketingsvalget i 2011 og ved europaparlamentsvalget i 2014?
»Det er også korrekt, men der står ikke skrevet nogle steder at vi absolut skal støtte Socialdemokraterne.«

Så i kunne godt finde på at yde økonomisk støtte til partimedlemmer fra feks Venstre, Konservative eller Dansk Folkeparti ved næste folketingsvalg. Hvis der er nogle kandidater som vil noget der kan gavne jeres medlemmer?
»Nej !, det bliver ihvertfald ikke i den tid, hvor jeg sidder som formand!«

Altså i støtter kun Socialdemokratiet!
»Vi har – tidligere – altid kun givet penge til socialdemokratiet, og vi har heller aldrig lagt skjul på hvor vi står henne i den sammenhæng«

Ok,…. Men kan du så fortælle hvad jeres medlemmer helt konkret ud, får ud af alle de penge som i bruger på partimedlemmer – hvad opnår i ved at betale dem penge?
»Vi køber noget opmærksomhed fra de enkelte politikere. Vi har en nemmere adgang til dem efterfølgende. Til at indgå i dialog med dem på en række områder, der berører vores medlemmers hverdag. Men det er jo ikke sådan, at man kan købe sig til indflydelse… men opmærksomhed. Vi kan ikke købe dem til at mene det ene eller det andet. Men vi forsøger at varetage vores medlemmers interesser, bla. i dialog med det politiske. Og ja – så støtter vi de personer, fordi vi ønsker at de skal have en af de 179 pladser der er i folketingssalen«

LÆS OGSÅ :  Terrorbevogtende soldater vil sidestilles med udsendte

Hvad med det kommende folketingsvalg, hvor mange af medlemmernes penge har i tænkt jer at bruge der… og på hvem?
»Det ved vi ikke endnu. Men det er vigtigt at nævne, at vi kun støtter ved folketingsvalg og europaparlamentsvalg. Det er ikke sådan, at vi med jævne mellemrum bare sender politikerne nogle poser med penge«

Du bestemmer selv om dit fagforeningskontingent bruges til politisk støtte

Når du melder dig ind i HKKF, er du altså automatisk med til at yde et økonomisk bidrag til socialdemokratiske partimedlemmer. Men folketinget vedtog i 1990 ”Lov om private bidrag til politiske partier”, der giver mulighed for at melde fra, hvis man ikke ønsker at yde bidrag til politiske partier via medlemskontingentet.
Ved HKKF har du mulighed for det én gang om året. Rent praktisk sker frameldingen ved at anvende en kupon, som HKKF bringer i deres medlemsblad Fagligt Forsvar.

Vi har kontaktet Søværnets Konstabelforening (SK) & Flyvevåbnets Konstabel- og Korporal Forening (FKKF), Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD) og Centralforeningen For Stampersonel (CS). Ingen af dem yder økonomisk partistøtte eller støtte til partimedlemmer.

Christian Sundsdal

Skrevet by Christian Sundsdal

....

49 kommentarer

Skriv et svar
  1. Det må da siges at være en selvmodsigelse at betale kontingent til det parti, der med nidkærhed forsøger at nedlægge forsvaret og dermed arbejdspladsen.

  2. Er man i M100 gruppen og på en K35 eller længere, så er fagforeningen idioti.. En evt. fyringssag vil alligevel trække i langdrag, så du har rigelig tid til at optjene dine 12 måneder i en evt. A-kasse.. Det er røveri i en i forvejen slunken lønningspose..

  3. Hvorfor skal en frivillig støtte være noget man skal vælgt fra frem for at vælge til. Det burde være sådan at man fik en muligheden når man melder sig ind at man kan krydse af om man vil, så det er en aktiv handling, at støtte dem der vil skære ned på en egen arbejdsplads FLOT.

  4. Sådan har det jo været i mange år! Hvad vi stemmer på privat(hemmeligt) ved folketingsvalg er godt nok og HKKF og forsvaret total uvedkommende og samtidig endnu en hindring i frie fagpolitiske valg…Vi kalder det frit valg..støtten til politiske partier samt folketingsmedlemmer hører bare ikke sammen når man er professionel soldat..netop fordi vi er befalet af den danske regering..total oldnordisk politisk system og totalt korrupt

  5. En kvinde i en rød varmluftballon indså, hun var faret vild. Hun reducerede højden og så en mand på jorden. Hun gik lidt længere ned og råbte til manden: ”Undskyld, kan du hjælpe mig? Jeg har aftalt et møde med en veninde for en time siden, men jeg ved ikke, hvor jeg befinder mig!”

    Manden svarede:
    ”Du befinder dig i en rød varmluftballon ca. 30 fod over havet på 55º41´47” – nordlig bredde og 10…º12´47” østlig længde.”

    ”Du må være tekniker.” sagde kvinden.

    ”Det er jeg,” svarede manden, ”men hvordan vidste du det?”

    ”Tja,” sagde kvinden, ”alt, hvad du har sagt, er teknisk korrekt, men jeg har ikke nogen anelse om, hvad jeg skal bruge oplysningerne til. Faktum er, at jeg stadig ikke ved, hvor jeg er. Det eneste, jeg har fået ud af din hjælp, er, at jeg er endnu mere forsinket.”

    Manden på jorden svarede: ”Du må være socialdemokrat.” ”Det er jeg,” svarede kvinden, ”men hvordan kunne du vide det?”

    ”Det er enkelt. Du ved ikke, hvor du er, eller hvor du skal hen. Du er kommet op ved hjælp af varm luft. Du har indgået en aftale, som du ikke er i stand til at holde, og du forventer, at folk under dig skal løse dit problem. Faktum er, at du befinder dig i samme situation, som du gjorde, før du traf mig, men nu er det pludselig min fejl!”

  6. Hovedkontorer lå engang i silkeborg,tog derhen for for at få afklaret nogle uoverensstemmelser…dèt glemmer jeg aldrig det syn…: alle(ALLE) ansatte sad med benene på bordet,mens jeg blev kastebold for til sidst at blive sendt ind på et lukket kontor…hvor madammen også sad med benene oppe på bordet og lavede…NADA! Jeg var sq ved at få pjosk…men fik det alliweller,skældte hende/dem hæder og ære fra(hvis de da havde det) og lovede at komme tilbage med en journalist…dèt fik dem ud af starthullerne og jeg fik mine dagpenge 1 uge forsent(alt var fra min side var tip top,udfyldte skemaer og lign)…tag selv hen og se…uanmeldt selvfølgelig! 8( %)

    • De har skåret 15% på forsvarsbudgettet. Altså det modsatte af en lempelse, hvor man tilfører flere penge.

  7. Umiddelbart et ret besynderlligt valg men da medlemmerne jo øjensynligt har haft mulighed for at fravælge at give bidrage er det jo svært at have nogen menning om – det er jo så deres valg og deres frie ret. Jeg forbeholder mig så bare ret til at synes det er – et beynderligt valg!

      • Man kunne også have brugt pengene på Livlinen. Det havde nok gavnet flere soldater, men færre politikere, og formænd med politiske ambitioner.

  8. Vi vælger da også selv, hvem vi stemmer på. Det er jo ikke en hjernevasket sekt. Det er lidt som at komme og brokke sig over, man har skrevet under på noget, hvor man ikke gad læse det med småt…. Men vi kan godt blive enige om, at HKKF burde være politisk neutral. Det er nok bare utopisk pt. hvor hr. Winther stræber efter LO-formandsposten.
    PS: Virker så også, som om folk har glemt at nogle af de største nedskæringer i forsvaret skete med blå blok ved roret. Er det Søren Gade-effekten, der har lammet hukommelsen?

  9. Hvis i får en arbejdsskade når i er udsendt, er HKKF en af de eneste der virkelig har mulighed for at hjælpe…Det skal i tænke på inden i melder jer ud!!

  10. Det da godt at høre. De penge kommer som regel 10 fold tilbage, når de går til socialdemokratiet. Var de gået til de borgerlige var de drukket op. Mage til klaphatte skal man lede længe efter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Person i GD kørt galt på motorvej nær Aalborg

Sekunder fra grundstødning