5 Februar: Fuck en dag…. !

Vigtigt!
Opdateret 14. december 2013

Vigtigt! I relation til denne dagbog, så læs venligst:
Afsked med en god ven og kriger

 

Humm. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal starte, for det har været en temmelig fucked up og rodet dag. Planen for dagen var: GF og den anden BEH skulle ud med ANA kl. 10.00 til 12.00 for derefter at linke up med min kører og jeg. Over frokost skulle vi med 1 deling fra Charlie Coy ud og gå i Green Zone, sammen med nogle af de gamle fra hold 10 (en såkaldt overdragelses PTR). Imens halvdelen af gruppen var ude og gå med ANA, havde vi (Min KØ og jeg) taget op til lægen sammen med den ene ANA soldat. Vi havde behandlet ham med smertestillende de sidste dage pga. tandpinen. Der er ingen muligheder for tandpleje herude for dem, så vi vurderede den måtte trækkes ud. Det foregik oppe hos lægen med en papegøjetang. Hold nu op det så vildt ud, men super effektivt. Så efter 5-10 min med lidt rokken og vrid kom den ud (selvfølgelig havde vi givet lidt bedøvelse). Vores kære ANA mand var nu også glad for det bagefter, dog lidt rystet over hele situationen.

Annonce
Annonce

Da vi kom tilbage klargjorde vi til PTR med den nye deling, som i dag var planlagt til en tur ned i Green Zone. Vi skulle have ANA med, for de kunne tage kontakt til de lokale sammen med CIMIC. Vi kunne ikke helt forstå hvorfor de ikke var kommet ind endnu, men det er meget normalt når man går PTR med ANA. De får den tid de skal bruge derude, da det er dem der skal vinde de lokales hjerter, og overbevise dem om de kan klare sikkerheden. Når der er PTR ude og gå og MEDIC eller dele af MEDIC ikke er med, er vi på det vi kalder QRF (Quick Reaction Force). Det betyder ambulancen er pakket og alt vores udrustning ligger klar. Hvis der sker noget derude, skal vi kunne rykke ud lige med det sammen.

CA. kl. 12.20 Lød der er stort brag fra byen lige udenfor lejren. Vi vidste med det samme det ikke var godt, da vi altid får at vide hvis det er en ”controled eksplosion”. Vi hoppede op på bilen, min kørerfik startet den op og med det sammen kunne vi høre over radioen at det var en ”Kontakt IED”. Det betyder at en person er gået på en IED eller den er sprunget umiddelbart i nærheden af en. Der var lidt forvirring om hvem og hvordan, først troede vi det var vores Advisor for ANA, men lidt efter lød det som om det var en fra MEDIC. Det blev hurtigt tydeligt at det var min BEH der var ramt. ”Fuck en af vores egne, og så en fra MEDIC” !!! Vi kørte op til Main Gate og var klar til at kører derud. Det var ca. 600 m fra lejren og vi kunne se ANA derude, som var på plads med sikring og vejvisning (super godt). En PINF Piranhia kørte forrest som sikring og vi fulgte bagefter.

Da vi landede derude kunne jeg se min GF sidde på jorden indover min BEH. Min kører fik hurtigt parkeret bilen og greb båren, jeg fløj hen til dem med min Behandlertaske. Humm… Ja, der lå min BEH på jorden. GF var i fuld gang med at forbinde hans arm og jeg kunne se at hans venstre lår også var forbundet. Jeg fik kontakt og spurgte ”hvad fanden er der sket”, ”der er gået en IED lige ved siden af ham”, sagde min GF. Heldigvis var den gået ved siden af. Dog var den kraftig nok til at ødelægge hans geværrem, flå hjelmen af ham og rive han bælte op. GF havde fuldstændig styr på skaderne og min BEH lå og revurderede sig selv hele tiden (Super Cool) A ok, B ok, C ok, dog fucking ondt i mit ben og armen. ”nederen” Jeg gjorde klar til IV-adgang og jeg husker tydeligt da han kiggede på mig ”du skal ikke til at stikke mig vel?” he he! Som om det er dit største problem lige nu min ven! IV blev anlagt (Perfekt) og vi fik ham pakket sammen, op på båren og læsset i ambulancen. Vi kørte ham de ca. 1200 meter op til vores nordlige base Clifton, for at han kunne blive afhentet med helikopter (MEDIVAC). I ambulancen fik jeg smertedækket ham og givet ham noget imod kvalme under flyveturen. Han fik ilt og blev revurderet hele tiden. Ca. 30 min efter han blev ramt af den skide IED, var han i helikopteren på vej imod felthospitalet (en udmærket responstid). Han var hele tiden med os og kunne svare klart og relevant. Han nåede også lige at beordre ”ta’ nogle billeder, det her skal jeg sgu se”.

Han kan ikke huske ret meget af flyveturen, så det er perfekt og han kom direkte på operationsbordet på felthospitalet. Han er slupper mega-billigt, i betragtning af, hvor tæt han var på den IED. Han blev fløjet hjem til DK for at blive undersøgt en af de efterfølgende dage. Man kan sige meget om det herude, men når vi har en skadet soldat, så fungerer systemet altså og alt bliver sat i gang. Alle kræfter bliver sat ind på den ene opgave og alt andet bliver sat på stand by. Det manglede også bare, men det er bare lidt vildt at opleve det. Når den store fugl der skal foretage MEDIVAC ankommer, så har den et lægeteam med om bord. Imens de sætter hjulene på jorden, cirkulere en Apache i luften som top cover. Hvis nogle er dumme nok til at skyde eller bare er en trussel imod den store Chinook, engagerer Apachen målet for fuld styrke, og så er der ro!
Tilbage i lejren var der debrifing med de parter der var involveret i ulykken. Det fungere rigtig godt, da vi får snakket alt igennem. Jeg var temmelig berørt af situationen og ærligt talt lidt presset. Det er det her vi er trænet til og vi løste opgaven til UG, men jeg havde sgu ikke regnet med det var min makker der skulle rammes. Så det kom lige lidt tæt på. Jeg havde også mange tanker hjemme i DK hos min familie og fruen, og selvfølgelig til hans familie. Vi havde fået at vide, at det var kommet ud i nyhederne, at det var en sanitetsmand fra Aalborg ude i PBL der var blevet ramt. Man skal ikke have gået i skole i mange timer, for at regne ud at det var en, fra 2 gruppe. Så jeg var jo godt klar over, at konen og familien vidste jeg var involveret. Dog er jeg glad for at reglen hjemme i DK er ”Intet nyt er godt nyt”. Det lyder barskt, men sådan er vilkårene i det her game. For når der sker noget bliver der lukket for alle linier til DK, indtil de pårørende er underrettet. Det kommer også først ud i nyhederne når de er underrettet. Så det vil sige, at hvis man ikke er blevet kontaktet hjemme, er det ikke jeres søn, datter, mand eller hustru der er ramt. Det er hårdt, men positivt at der er styr på det.
Midt på eftermiddagen gik vi den planlagte PTR med den nye deling i Green Zone. Det gik rigtig godt og det var godt for os lige at komme ud og rense hovederne. Så jeg er okay og vi får snakket det hele igennem. Det betyder selvfølgelig også alt at min BEH er ok, trods omstændighederne.

Vi kom hjem ved mørkets frembrud og tro det eller lad være, så var der lige en times debrifing vedr. den sidste PTR og BEF til en ny derefter. Jeg kom i seng kl. 24.00 (Godt brugt). En hård dag og en hård start, men vi fortsætter vores arbejde og sender nogle varme tanker hjem til vores mand fra gruppen. (Fuck du er sej og vi er stolte af dig).

Schultz’ dagbøger

 

  1. Dagbog fra fronten – Afghanistan Hold 11
  2. Afrejse og ankomst
  3. Slapper dag i Camp Bastion
  4. Afrejse fra Camp Bastion
  5. Overdragelse af stumper og vores ansvar
  6. Sidste dag for Hold 10’s Medic.
  7. Hold 10 flyver hjem og vi er alene på kontoret !
  8. Oprydning i lejren
  9. En gruppe til Budwan (Amadillo)
  10. PTR med ANA.
  11. PTR igen med ANA og afhent køjesække (endelig).
  12. Fuck en dag…. !
  13. PTR aflyst og Ingeniører tilkaldt.
  14. PTR i Green Zone (handover/takeover)
  15. MEDIVAC fra Green Zone
  16. Ny PTR i den sydøstlige del af Green Zone
  17. Endnu en PTR i green Zone
  18. Hovsa opgave og regn !!! meget regn..
  19. Regn regn regn og operation oprydning af lejr..
  20. IEG ankommer og DF tager hjem til Price igen.

MIchael Schultz

Skrevet by MIchael Schultz

Michael er pt. udsendt som albulancebehandler på hold 11 afghanistan.

4 Pings & Trackbacks

  1. Pingback:

  2. Pingback:

  3. Pingback:

  4. Pingback:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 Februar: PTR igen med ANA og afhent køjesække (endelig).

Dansk soldat letter såret i Helmand