Dagbog fra fronten – Afghanistan Hold 11

Vigtigt!
Opdateret 14. december 2013

Vigtigt! I relation til denne dagbog, så læs venligst:
Afsked med en god ven og kriger

 

Uge 1

23 Januar 2011 – Intro – Dagen før afrejse
Her på krigeren.dk, kan du følge Michael der pt. er udsendt til Afghanistan på Hold11 som ambulancebehandler. Et liv helt ude ved fronten, med daglige patruljer til fods, lejrlivet, tankerne og det at være tilbage i trøjen igen.
Det er søndag aften, jeg sidder i sofaen hjemme i min hyggelige lejlighed i udkanten af København. Min dejlige kone Louise står ved gryderne og laver gullasch, det sidste
aftensmåltid inden turen, efter mange forberedelser, går imod varmere himmelstrøg. Man skulle tro, at det var en helt normal søndag aften i trygge Danmark. Der er snart varm mad, håndboldherrerne skal spille VM kamp mod Argentina er kl. 20 og der er dejlig varmt og hyggeligt her i sofaen.

Annonce
Annonce

Men ved et kig rundt i lejligheden kan man se spor af hvad der er ved at ske. Min ørkenuniform ligger på stolen, min sikkerhedsudrustning er pakket ned tasken og rygsækken er klar med diverse tøj. Bordet flyder med papirer og ting der lige skal ordnes inden det sidste skal pakkes ned i morgen.

Stemningen i det lille hjem er da også speciel, det ved alle jer der har siddet i samme situation. Det er meget svært at beskrive og selvom humøret er højt og der bliver smilet og nusset en masse, så ligger det lige under overfladen ”Lige om lidt skal vi lidt være væk fra hinanden i over 3 måneder”. For mig kort tid, da hele den gruppe jeg skal arbejde sammen med skal undvære deres kære i 6 ½ måned.

Om ca. 24 timer går turen imod Helmand, den meget omtalte og uroplagede provins i Afghanistan. Jeg skal ned og arbejde sammen med de danske styrker som ambulancebehandler.

Det er planen jeg skal ligge sammen med min gruppe i Patrol Base Line(PBL) som er ude i fronten. Alle os der skal rejse fra Sjælland skal være i Tune (Roskilde) lufthavn kl. 15.45 i morgen mandag den 24. januar.

En dato der indtil nu har været svær at forholde sig til, men lige pludselig er det ”i morgen” !
Men det er også dagen jeg har set frem til, da jeg har haft dette ”projekt” i støbeskeen i et par år nu.

Kort om mit liv indtil nu

Mit navn er Michael, jeg er 33 år gammel og arbejder til daglig som Ambulanceassistent i Falck. Jeg er gift med min dejlige kone Louise.

Vi bor sammen i udkanten af København og venter vores første barn til august, så afrejsetidspunktet passer godt ind i planen. Men selvfølgelig sætter det nogle tanker i gang vedrørende min kommende udsendelse.

Jeg vil senere komme ind på tanker og overvejelser i forbindelse med udsendelsen, da jeg er sikker på, at jeg nok skal få rig mulighed for at beskrive og kommentere på mine bevæggrunde under opholdet i ørkenen i løbet af de næste 98 dage.

Kort om mig selv og min karriere frem til nu.

Efter folkeskolen begyndte jeg min uddannelse som butikselev i Kvickly og blev værnepligtig på Bornholm i 1997. Dengang vejede jeg 95 kg, var i dårlig form og syntes, at det var utrolig uretfærdigt at jeg skulle rejse helt til Bornholm for at aftjene værnepligt.

Jeg havde ønsket at blive garder, men må siden indrømme at værnepligten på Bornholm, nok var det bedste der nogensinde er sket for mig.

Jeg begyndte i Marinekompagniet i sommeren 1997 og var der i 10 måneder.

Så i sommeren 1999 begyndte den del af mit liv, som har gjort mig til den jeg er i dag og eventyret begyndte at tage fart.

Eventyret tager fart

Efter endt værnepligt fik jeg tilbuddet om at komme til Århus og bo hos en kammerat. Jeg fik arbejde i Kvickly i Åbyhøj som isenkræmmer, men det skulle hurtigt vise sig at være en fejl. Efter et år med lange vagter, stressende arbejde og utrolig kedsomhed, gik det op for mig at jobbet som soldat nok ikke var så slemt endda. Jeg ringede til Bornholm for at høre hvad mulighederne var for at komme ind igen. Det viste sig, at forsvaret lige havde etableret en ny opklaringseskadron og manglede folk.
Fra den ene dag til den anden byttede jeg den hvide skjorte ud med uniformen igen. Så i sommeren 1999 begyndte den del af mit liv, som har gjort mig til den jeg er i dag og eventyret begyndte at tage fart.

LÆS OGSÅ :  Danske millioner skal bekæmpe korruption i afghansk militær og politi

Jeg begyndte som konstabel i 2. lette opklaringsskadron (LOPKESK) som konstabel. 2 LOPKESK var en spejdereskadron med den primære opgave at køre opklaring. Som overkonstabel kom jeg på sergentskole i Sønderborg i 2001 og derefter direkte tilbage til eskadronen på Bornholm. Efter lidt ferie gik det stærkt. Jeg var af sted som gruppefører på KFOR hold 7 og derefter af sted igen som gruppefører på IRAK hold 2
– begge gange med 2 LOPKESK. Dengang opererede vi som selvstændige grupper meget af tiden og vi passede os selv når vi var ude at køre patruljer. Det skal jeg love for har ændret sig frem til i dag. Nu er det et helt andet operationsmønster man benytter sig af ligesom fjenden og hans handlinger har også ændret sig utrolig meget.

Uddannet hos Falck – og tilbage til hæren

Efter mine to udsendelser stoppede jeg i hæren, for at finde mig et stabilt job og påbegynde en uddannelse. I februar 2007 påbegyndte jeg min uddannelse som redder hos Falck og blev udlært ambulanceassistent den 31.januar 2010. Det har været en super god uddannelse og jeg har været meget glad for det. Jeg var elev i Nordsjælland og blev derefter fastansat ligeledes i Nordsjælland.

Allerede inden
jeg begyndte min redderuddannelse havde jeg planlagt, at jeg gerne ville udsendes igen for forsvaret, for jeg har hele tiden været klar over at min tid i hæren ikke var forbi endnu. I december 2009 søgte jeg igen ind til forsvaret som civil ambulanceassistent og bestod optagelsesprøverne. De mente dog det var lige tidligt nok, da jeg stadig var elev.
Men, de holdt en plads åben til mig, så jeg kunne begynde i forsvaret den 1. november sidste år.

Planen for mit ansættelsesforløb var følgende: Først skulle jeg have orlov fra Falck i 7 måneder og tegne en korttidskontrakt med hæren. De første tre måneder skulle jeg være ved et sanitetskompagni i Aalborg de og derefter sydpå i 3 måneder. Den sidste måned skal bruges til at komme hjem og afvikle osv. ’

Tiden i Aalborg var super god og jeg fik finpudset mine soldaterfærdigheder, selvom de er holdt godt ved lige som DF i en opklaringsdeling i hjemmeværnet (MOTOV/JON).

Der er alligevel sket en del nyt i forbindelse med udsendelser og alle vores SOP (standard operating procedures) er blevet lavet om, så det var fint nok og det var dygtige instruktører i Aalborg. I den første måned havde vi det der kaldes ”grøn tjeneste”, hvilket vil sige grundlæggende militære færdigheder. Den 1. december 2010 blev vi opstilet som enhed, hvilket vil sige, at vi officielt blev en del af ISAF hold 11.

LÆS OGSÅ :  Danske millioner skal bekæmpe korruption i afghansk militær og politi

Al træning, øvelser og foredrag af ISAF hold 11 styres centralt og januar måned begyndte med en 12-dages øvelse efterfulgt af en uges fri hos familien. Personellet på ISAF hold 11 udrejser på forskellige og jeg skulle med rotation nummer to den 24. januar. Så den skarpe læser kan se, at det ikke har været, meget jeg har været hjemme i den
sidste tid!

Jeg forstår godt, at man siger at Infanterisoldaterne, som begynder deres træning allerede i august, skal afsætte et helt år til en mission på seks måneder. De er næsten aldrig hjemme. Der er tale om en lang række af øvelser, skydelejre og træning med en smule afspadsering ind i mellem. Det tager jeg hatten af for.

Men jeg sagde farvel i mandags og nu sidder jeg i Camp Bastion og skriver hjem.

Velkommen til dagbogen og god fornøjelse

Det var lidt om mig selv, som en slags indledning på ”Projekt Dagbog” som er kommet istand fordi min gode ven og stifter af Krigeren.dk – Christian Sundsdal, syntes det kunne være spændende og nyt, at følge livet helt ude ved fronten set med en redders øjne. Vi kan nok ikke komme uden om, at jeg får en masse spændende men helt sikkert også hårde oplevelser og opgaver derude i de 98 dage jeg skal være der. Jeg syntes det var en god ide og vil rigtig gerne være med til det. De giver samtidig min familie, mine venner og kollegaer et unikt indblik i min nye hverdag. Jeg vil også gerne dele denne oplevelse med alle jer læsere inde på krigeren.dk.

Selvfølgelig vil der være ting jeg ikke kan gå i dybden med og tinge jeg ikke kan skrive i et offentligt forum, men jeg skal nok gå lige til grænsen. Det her er også en god måde for mig at føre log over dagene som kommer til at flyve af sted og ikke mindst en super måde at få vendt de ting der sker på.

Jeg håber i vil følge med og vil syntes det er spændende læsning. Jeg har valgt ikke at uddybe min fortid mere, så jeg håber det giver mening.

Så fra nu af bliver det i dagbogs form og jeg vil prøve at holde den så opdateret som muligt.

God fornøjelse hjemme i Danmark og pas godt på jer selv.

Vigtigt!
Opdateret 14. december 2013

Vigtigt! I relation til denne dagbog, så læs venligst:
Afsked med en god ven og kriger

[box_tip]

Schultz’ dagbøger

 

  1. Dagbog fra fronten – Afghanistan Hold 11
  2. Afrejse og ankomst
  3. Slapper dag i Camp Bastion
  4. Afrejse fra Camp Bastion
  5. Overdragelse af stumper og vores ansvar
  6. Sidste dag for Hold 10’s Medic.
  7. Hold 10 flyver hjem og vi er alene på kontoret !
  8. Oprydning i lejren
  9. En gruppe til Budwan (Amadillo)
  10. PTR med ANA.
  11. PTR igen med ANA og afhent køjesække (endelig).
  12. Fuck en dag…. !
  13. PTR aflyst og Ingeniører tilkaldt.
  14. PTR i Green Zone (handover/takeover)
  15. MEDIVAC fra Green Zone
  16. Ny PTR i den sydøstlige del af Green Zone
  17. Endnu en PTR i green Zone
  18. Hovsa opgave og regn !!! meget regn..
  19. Regn regn regn og operation oprydning af lejr..
  20. IEG ankommer og DF tager hjem til Price igen.

[/box_tip]

En kommentar

Skriv et svar

4 Pings & Trackbacks

  1. Pingback:

  2. Pingback:

  3. Pingback:

  4. Pingback:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *