2. Brigade gennemfører i denne uge den hidtil største skarpskydningsøvelse herhjemme. Den såkaldte Live Firing Exercise (LFX) varer ugen ud, og selve skarpskydningen står på i knap to døgn i træk. Skarpskydningen er kulminationen i træningen af 571 ud af godt 1.000 danske soldater, som indgår i NATOs nye spydspids-enhed, Very High Readiness Joint Task Force, VJTF.

Formålet med øvelsen er at uddanne, samarbejde og kontrollere Bataljonskampgruppens evne til at kæmpe og samvirke i både dagslys og mørke.

Skarpskydningen er med alt fra gevær, maskingevær over infanterikampkøretøj, morterer og til kampvogne samt sprængning af hindringer – alt sammen i en taktisk ramme.

Bataljonskampgruppen har allerede gennemført øvelser i både ind- og udland, LFX er kulminationen for VJTF.

På denne øvelse er Bataljonskampgruppen ført af 2. Brigades operationscenter. 

Annonce

Når den danske forpligtelse i VJTF ender ved årsskiftet, skal de danske soldater efter planen dels indgå i den kommende Nato-styrke i Estland og dels indgå i rotationen omkring de danske styrker i Irak.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) var tidligere i dag på visit. Her fik de en briefing om det danske VJTF setup og en lejlighed for at tale med de danske soldater. Inden ministrene fløj mod København nåede de også at opleve de danske Leopard 2 kampvogne i aktion.

Foto: C. Sundsdal – DefenceWatch.dk

Oprettelsen af VJTF blev besluttet af NATO’s stats- og regeringschefer på NATO-topmødet i Wales i 2014 for at styrke NATO Response Force, NRF.

VJTF inkluderer en multinational brigade på ca. 5.000 soldater. Hertil kommer luft- og sømilitære enheder samt specialoperationsstyrker. Dele af VJTF’en kan være klar til deployering inden ganske få dage.

VJTF felt-parade for de to ministre. Foto: C. Sundsdal - DefenceWatch.dk
VJTF felt-parade for de to ministre.
Foto: C. Sundsdal – DefenceWatch.dk

Kilde: 2.brigade


Tilmeld krigeren.dk nyhedsbrevet

12 KOMMENTARER

  1. Det må være den største skarpskydningsøvelse i siden afslutningen på den kolde krig. Husker nogle skydninger i 80’erne, hvor jeg var leopard kampvognsmand, sammen med bla. Englændere og amerikanere der var ,hvis ikke større, så lige store.

EFTERLAD ET SVAR